Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
Blandt de talrige eksempler har antagelig en arvesag fra
Syditalien rekorden – den blev først endelig afsluttet efter 51 år da
en vis Aldo Tripoli af Strasbourg-domstolen i 2000 tilkendtes
600.000 kr. i kompensation for domstolenes sendrægtighed med at
få de stridende arvinger efter en baron til en form for enighed.
Omkring halvdelen af domstolens årlige antal domme kan påregnes
at vedrøre sager om dette emne; det er vel at mærke både civile
søgsmål mellem to privatpersoner og straffesager mod formodede
lovovertrædere. Fra Italien vedrører de rask væk sager der er 20, 30,
40 år gamle, fra de øvrige lande har de i almindelighed ikke trukket
ud over ti år. Særlig stort indtryk har det gjort at blødere der var i
stor tidnød (fordi de risikerede at dø inden deres klagesager mod
egen stat var afgjort), også måtte føre den slags sager. Her er
Frankrig den store synder (dvs. med en hel stribe sager), men
Danmark er også blevet dømt i et sådant sagskompleks hvor alle på
nær to fik erstatning. I nogle af de franske sager er en sagsbehandling
helt ned til et par år fundet for lang i betragtning af emnets dødelige
alvor. Erstatninger for ikke-pekuniær, altså ikke-økonomisk,
skade kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner.
De tilbagevendende italienske sager har et vist håbløshedens
skær over sig. Italien har nemlig bestandig været utrolig sendrægtig
med at betale de erstatninger det blev pålagt af organerne i
Strasbourg. Da det igennem længere tid viste sig at det hørte til
undtagelserne at Italien betalte tidligere end to år efter kendelsen i
Strasbourg, besluttedes det at sætte betalingsfrist på. Det har hjulpet.
Italien har endvidere meddelt Strasbourg at det har ændret sin
lovgivning, og at det har planer om at afskaffe det særlige begreb:
undersøgelsesdommer (som ikke findes i Danmark), således at anklagemyndigheden
og politiet nu alene kommer til at forberede en
sag inden den går til domstolen. Hertil kommer at Italien i begyndelsen
af 1990'erne besluttede at indføre begrebet fredsdommer.
Der skal være ansat ca. 5000 personer i dette job som betegnes som
en form for æresdommer der skal tage sig af mindre forseelser og
dermed aflaste retsapparatet.
Langstrakte planlægningsforløb og mange forsikringer om opstramninger
af proceduren har hidtil kun bekræftet det almindelige
indtryk af italiensk justitsapparat som sendrægtigt og bureaukratisk.
Strømmen af de talrige sager om for langsom sagsbehandling fra det
155