Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

En af Jesu lignelser beskriver "den barmhjertige samaritan". Det
var en mand fra området Samaria (ligger den dag i dag i Israel), som
hjalp en fremmed, altså én uden for sin familie (stamme) der var
kommet i nød. Når folk med opfattelsen af at de bør hjælpe andre
som er blevet pludselig syge eller tilskadekomne, kalder sig samaritter,
er det med rod i ordet samaritan. Hvad Dunant satte i værk, var
en slags internationalisering af samaritter-tjenesten.
Den humanitære folkeret
Det medmenneskelige ansvar skal introduceres her selv om det ikke
direkte vedrører udviklingen af menneskerettighederne. Det må
nemlig fastholdes at de humanitære rettigheder som Henri Dunant
skabte kimen til, i virkeligheden under krig i væsentligt omfang
kommer til at erstatte det vi almindeligvis kalder menneskerettigheder
i dag. Menneskerettighederne skrumper så at sige ind under
krig. Regeringsmagt og retsvæsen vil være så optaget af krigen og
dens førelse at de garantier der er nedlagt i aftaler om national og
international menneskeretsbeskyttelse, ofte tilsidesættes. Det kan
ikke udledes af nogen generel erklæring eller nogen bestemt international
traktat, men muligheden for at sætte en del af menneskerettighederne
ud af kraft findes både i staternes love og i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. I sidstnævntes art. 15
henvises til krigs- og undtagelsestilstand. 2
Til gengæld er der behov for ekstra beskyttelsesregler for soldater
og civilbefolkning i besatte områder under krig. Efter den anden
verdenskrig blev de mange regler og normer der havde udviklet sig
i løbet af knap tre kvart århundrede, i 1949 nedfældet i i alt fire
såkaldte Røde Kors-Geneve-konventioner, dvs. bindende internationale
aftaler som Den Internationale Røde Kors Komité blev sat
til at vogte over.
Vi har her rask forbigået den fransk-tyske krig 1870-71 og første
verdenskrig 1914-18 som om de ikke havde nogen betydning for
humanitærretten, altså det sæt af rettigheder som – forskellig fra
menneskerettighederne – finder anvendelse i krig. Selvfølgelig
bragte også disse krige nye erfaringer om situationer hvor regler
2 Dog har staterne aldrig ret til at ophæve forbudet mod vilkårlig berøvelse af livet (henrettelse
uden lov og dom), mod at udøve tortur, mod slaveri og mod at benytte sig af
straffelove med tilbagevirkende kraft.
20
2.
6.
11.
13.