Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder
Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder
Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2.<br />
6.<br />
11.<br />
13.<br />
de psykiske problemer han havde, kunne tilskrives den behandling<br />
han nu havde fået på et børnehjem. Myndighederne ville have tilsagn<br />
om videregivelse af oplysninger fra alle der oprindelig havde nedfældet<br />
dem, og der blev ikke stillet noget krav om begrundelse til dem<br />
der afslog. Den britiske regering lagde megen vægt på at dette krav til<br />
<strong>for</strong>trolighed blev opretholdt.<br />
Menneskerettighedsdomstolen fandt det i 1989 helt rimeligt at<br />
Gaskin gerne ville vide noget om sit tidligere liv og fandt det ikke<br />
velbegrundet at skjule det <strong>for</strong> ham. Af denne sag er udviklet en europæisk<br />
grundsætning om ret til aktindsigt. Når offentlige myndigheder<br />
stiller sig på bagbenene i sager om folks privatliv, skal de med andre<br />
ord have stærke argumenter <strong>for</strong> det. Det gjaldt også i sagen<br />
Burghartz mod Schweiz, som i virkeligheden gjaldt retten til et navn<br />
eller rettere til at tage et nyt navn. Det er et følsomt emne, som er reguleret<br />
ret så <strong>for</strong>skelligt i <strong>for</strong>skellige lande. I Danmark kan man heller<br />
ikke uden videre tage et hvilket som helst nyt <strong>for</strong>- eller efternavn.<br />
I den schweiziske sag gav menneskerettighedsdomstolen i 1994 en<br />
schweizisk mand ret til at antage konens efternavn.<br />
Parret blev efter giftermål ved "kombineret" benyttelse også af<br />
mandens efternavn enige om at benytte hendes familienavn<br />
Burghartz, og begge kaldte de sig <strong>her</strong>efter Snyder Burghartz idet mandens<br />
familienavn var Snyder. Men det ville Schweiz' myndigheder<br />
ikke tillade, så der<strong>for</strong> gik parret til Strasbourg. Her fandt domstolen<br />
at der blev begået <strong>for</strong>skelsbehandling over <strong>for</strong> hr. Snyder Burghartz<br />
eftersom det alene var ham der ikke havde lov til at bruge de to<br />
navne – konen måtte godt – ergo diskrimination og brud på konventionens<br />
art.14, som <strong>her</strong> blev knyttet til respekt <strong>for</strong> familelivet (art. 8).<br />
En anden navnesag – afgjort af FN’s Menneskerettighedskomité<br />
i 1991- er mere kuriøs. Den drejer sig om to hollændere, Coeriel og<br />
Aurik, som ved overgang til den hinduistiske religion ønskede at<br />
udskifte deres efternavne med hindi-navne idet de tidligere af myndighederne<br />
havde fået lov til at udskifte deres <strong>for</strong>navne. Da de fik<br />
afslag på en anmodning <strong>her</strong>om, kunne de ikke <strong>for</strong>tsætte deres studier<br />
i hinduismen der sigtede på at de skulle blive hindu-præster<br />
(pandits). De henvendte sig først til Den (daværende) Europæiske<br />
Menneskeretskommission i Strasbourg, men <strong>her</strong> fik de afslag, <strong>for</strong>di<br />
de ikke kunne godtgøre at navneskiftet var af altafgørende betydning<br />
<strong>for</strong> deres religiøse studier. De henvendte sig så til FN’s Men-<br />
85
Change language