Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

spærring, og 3) frihedsberøvelsen skal være tidsbegrænset. Det har
bekymret menneskerettighedsforkæmpere at staterne ikke er forpligtet
til at sikre således frihedsberøvede en nærmere foreskrevet
behandling. Men det kan ikke udledes af dommen i Winterwerpsagen.
På den anden side fik dommen betydning for en anden, senere
britisk sags afgørelse (X mod Storbritannien, dom 1981) 6 .
Selv fik klageren Winterwerp tilkendt 10.000 hollandske gylden
(ca. 35.000 kr.) i erstatning samtidig med at han blev overflyttet til
et herberg. Siden da er adskillige hollandske sager om sindssyge
imidlertid dukket op i Strasbourg, og der har måttet tales dunder til
den hollandske regering: I Van der Leer-sagen blev Holland således
dømt for at have holdt en kvinde indespærret på et psykiatrisk hospital
uden at hun var blevet klar over hvad der skete; et frivilligt
hospitalsophold gik, umærkeligt for patienten, over til at være
tvungent i op til et halvt år! Domstolen indskærpede at der i hele
forløbet må tages hensyn til at den psykisk retarderede forstår hvad
der foregår og godkender det! I Wassink-sagen fastslog domstolen at
en tvangsanbringelse nok kunne ske pr. telefon, men at der måtte
være en referent til stede ved den efterfølgende afhøring.
Hollandske soldater kom ikke hurtigt for en dommer
I forlængelse af art. 5's grundlæggende forbud mod anholdelse m.v.
fortsætter striben af menneskerettigheder med en række processuelle
regler eller garantier når man først er inde i retsmaskineriet:
Den anholdte skal orienteres ordentligt om hvad vedkommende er
anholdt for (se ovenfor om Van der Leer-sagen), og så skal han/hun
stilles for en dommer inden for en rimelig frist.
Her er flere hollandske sager til belysning af denne regels betydning.
Endnu en gruppe soldater: Duinhof og Duijf, Jong, Baljet og Van
den Brink samt Van der Sluijs, Zuierveld og Klappe, følte sig dårligt behandlet.
De måtte nemlig vente mellem seks og 14 dage inden de
blev stillet for en dommer efter at være blevet sat i arrest for lydighedsnægtelse.
Deres forseelser var af forskellig art og indbefattede
bl.a. beslutninger om at overgå til militærnægtertjeneste efter at det
var blevet bestemt at deres bataljon skulle sendes til FN-tjeneste i
6 Nogle af de sager der er blevet behandlet af menneskeretsorganerne i Strasbourg, er blot
betegnet ved bogstaver af hensyn til sagsøgernes ønske om anonymitet.
62
2.
6.
11.
13.