Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder
Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder
Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
om den. De rettigheder konventionen omtaler, har der<strong>for</strong> mere karakter<br />
af hensigtserklæringer eller løfteparagraffer som ikke direkte<br />
kan påberåbes ved domstolene i medlemslandene. Den opregner<br />
kort sagt blot en række principper hvoraf undervisning på mindretallets<br />
sprog og benyttelse af det over <strong>for</strong> offentlige myndigheder vel<br />
kan betegnes som ét af de vigtigste. Retten til selv at vælge sit navn<br />
og til at få respekteret topografiske navne på mindretalssproget er<br />
vigtig – det kan f.eks. tyrkere i Bulgarien og ungarere i Slovakiet<br />
tale med om. Begge landes regeringer har tidligere <strong>for</strong>søgt varigt at<br />
tvinge folk fra de nævnte mindretal til at tage flertalsbefolkningens<br />
navne. De pågældende mindretal er begge en påmindelse om fremmede<br />
magters tidligere besættelse af de to lande. Der mangler altså en<br />
egentlig klageadgang og et kontrolapparat som kan tage affære hvis<br />
staterne <strong>for</strong>bryder sig mod reglerne. Der er dog udpeget et ekspertudvalg,<br />
som skal gennemgå rapporter indgivet af de enkelte stater med<br />
henblik på en samlet vurdering, som <strong>for</strong>etages af Europarådets<br />
Ministerkomité. En tillægsprotokol (nr. 12) til Den Europæiske<br />
Menneskerettighedskonvention var længe til debat – men først i<br />
2000 lykkedes det at opnå almindelig tilslutning <strong>her</strong>til. Den supplerer<br />
den hidtidige art. 14 i konventionen, således at enhver <strong>for</strong>m <strong>for</strong><br />
diskrimination udøvet af en offentlig myndighed er <strong>for</strong>budt – begrænsningen<br />
til de rettigheder som står opregnet i konventionen, vil<br />
være bortfaldet når denne tillægsprotokol er trådt i kraft.<br />
EU’s, OSCE’s og Østersørådets aktiviteter<br />
På <strong>for</strong>anledning af Den Europæiske Union (EU) blev der i 1993 taget<br />
initiativ til en europæisk stabilitetspagt som skal dæmpe de<br />
spændinger mindretalsproblemer og grænseuoverensstemmelser<br />
traditionelt fremkalder. Den retter sig i første række mod de seks<br />
central- og østeuropæiske lande (Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn,<br />
Rumænien, Polen og Bulgarien). Den består <strong>for</strong>melt af en hensigtserklæring<br />
om "godt naboskab" hvortil er knyttet ca. 100 bilaterale<br />
aftaler mellem de central- og østeuropæiske stater <strong>for</strong>uden<br />
mellem disse lande og EU-landene, og endelig mellem de centralog<br />
østeuropæiske lande og deres naboer. Den undertegnedes i marts<br />
1995 i Paris, og på samme tidspunkt indgik Slovakiet og Ungarn<br />
som de første en aftale der garanterede Slovakiets ungarske mindretal<br />
beskyttelse. En hovedårsag til de af- eller nedkølede nationale<br />
56<br />
2.<br />
6.<br />
11.<br />
13.
Change language