Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
ved en særskilt procedure tilslutte sig. Endvidere var det ikke obligatorisk
(dvs. en fast pligt for staten) at indbringe sagen for menneskerettighedsdomstolen
. Det skete kun hvis kommissionen eller den
indklagede stat besluttede det. Individet kunne ikke påvirke sagens
gang på dette punkt. I de sager hvor der ikke blev opnået forlig, udarbejdede
kommissionen en rapport. Var sagen ikke inden tre måneder
indbragt for domstolen, skulle Europarådets Ministerkomité,
(der består af de til enhver tid værende medlemslandes udenrigsministre)
have det sidste ord. I praksis viste det sig at disse politikere
som hovedregel fulgte den foreløbige stillingtagen om krænkelse eller
ikke-krænkelse af menneskerettighederne som kommissionen
skulle fremlægge en rapport om i hver enkelt sag. Ved en revision af
klagereglerne fik individet i 1996 ret til selv at indbringe sin sag for
domstolen.
Efter at konventionen ved et tilstrækkeligt antal ratifikationer -
som fastsat i dens tekst - var trådt i kraft i 1953 havde domstolen
ikke noget at bestille!
I de første seks år af domstolens levetid havde den blot én sag om
året til pådømmelse, i midten af 1990'erne: 100. Efter år 2000: i
hundredvis. Efter 2002: op mod tusinde. Det hang bl.a. i begyndelsen
sammen med at regeringerne og kommissionen ikke indbragte
sagerne for domstolen sådan som de havde ret, men ikke pligt til efter
konventionen. Mange sager blev altså i denne periode behandlet
af kommissionen hvis foreløbige konklusioner i mangel af en
domstolsbehandling blev forelagt Europarådets Ministerkomité der
i næsten alle tilfælde fulgte kommissionens foreløbige konklusion i
sagerne. Hele dette indviklede spil mellem domstol og ministerkomité
er imidlertid nu en saga blott.
I 1994 vedtog Europarådets medlemsstater nemlig at klagesystemet
skulle forenkles. Under indtryk af en stadig større sagsmængde og af
en betydelig tilgang af nye medlemsstater lykkedes det at opnå enighed
om at afskaffe Den Europæiske Menneskeretskommission. Herved
udtrykkes også et lønligt håb om at den gennemsnitlige ekspeditionstid
for sager der når helt til menneskerettighedsdomstolen: fem
år, vil kunne nedsættes. Staterne skal for fremtiden være bundet til at
give borgerne ret til at klage straks ved ratifikation af konventionen,
og domstolen afgør selv om den vil behandle sagerne. Ministerkomitéens
opgave er (stadig) at overveje at en stat efterlever domsto-
39