Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
mænget faldt faderen omkuld. Siden hen bandt de ham idet D.T. og
K.G. sagde at han var farlig. Et par uger senere da Kulomin var på
besøg i Leningrad (i dag St. Petersborg), modtog han et telefonopkald:
K.G.s far var død. Kort efter Kulomins tilbagekomst til
Ungarn blev han anholdt og sigtet for drab på K.G.s far.
Under fem måneders ophold i politiets arrest havde han ingen
kontakt med en advokat eller med den sovjetiske konsul. I en tilstand
af total afmagt eftersom han ikke taler ungarsk! Først i august
1989, et år efter anholdelsen, fik han lov til at se sagsakterne, i alt
600 sider, sammen med en oversætter, og sidenhen fik han omsider
lov til at mødes med en forsvarsadvokat. En ret i Budapest dømte
ham først ti års fængsel for rovmord, Ungarns Højesteret dømte
ham i 1990 yderligere fire års fængsel. FN-Komiteen understreger at
den ikke kan gå nærmere ind i facts og bevisførelse i en kriminalsag
med henblik på at fastslå en persons skyld eller uskyld.
Kun hvis den nationale domstols afgørelse er helt igennem skønsmæssig
eller ligefrem undergraver retsfærdighedsbegrebet, kan det
ske. Om der var tale om et komplot mod russeren, lod sig således
ikke fastslå selv om meget kunne tyde på det; besynderligt var i
øvrigt at D.T. forsvandt under sagsforløbet, og at han end ikke blev
blev dømt in absentia. Men de formelle rettigheder for en sigtet eller
anklaget er det FN-komiteens ret at undersøge. Ungarn fik tre
måneder til at sørge for at borgere, ungarske eller andre på statens
territorium, ville få mulighed for at indbringe sådanne sager for
domstolene.
En ikke ubetydelig dramatik omgærder den første sag Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde fra de tidligere
kommunistiske diktaturer. I marts 1997 fastslog den (énstemmigt)
at den tidligere bulgarske ministerpræsident Andrej Karlov Lukanov
havde fået sine rettigheder efter konventionens art.5 krænket, fordi
han i 1992 sad fængslet i knap et halvt år sigtet for i perioden 1986-
89, da han var viceministerpræsident, at have deltaget i parlamentsbeslutninger
om at yde lån på beløb svarende til mellem 200
og 260 mio. kr. til en række udviklingslande (Nicaragua, Cuba,
Laos, Afghanistan, Angola m.fl.).
Der var intet i den bulgarske straffelov der gav grundlag for at politikere
der havde deltaget i bevillinger af den nævnte slags, kunne
drages personligt til ansvar. Ej heller var der noget som helst der ty-
145