Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

hustrus accept af det nye ægteskab, kunne end ikke argumentere
med at han havde fået et barn med den kvinde han nu levede sammen
med. Derimod fik Schweiz ikke lov til at opretholde en særlig
"karantæne" for en person der havde begået ægteskabsbrud. Efter
denne schweiziske lovregel havde en sådan person først lov til at
gifte sig igen efter tre år. Denne regel har herefter måtte ophæves.
Ejheller omtaler konventionen abort. I sagen Brüggemann og
Scheuten forsøgte to tyske kvinder at udlægge art. 8 således at
retten til og respekten for en kvindes privatliv skulle kunne give
dem ret til abort. Men det afviste den daværende Europæiske
Menneskerettighedskommission i 1975: Sagen var åbenbart ubegrundet.
Også en mands forsøg på at hindre sin kone i at få abort
fandt kommissionen at falde uden for konventionens dækningsområde,
her fordi indgrebet ikke antages at stride mod hans privatliv.
Generelt kan det forstås, at disse i visse lande ømtålelige
emner efter hidtidig praksis i Strasbourg er faldet indenfor “den
nationale skønsmargin”.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder ingen
særlige regler om børns statsborgerskab, om deres ret til et navn
osv. Der er vokset ikke så få problemer ud af skilsmisseforbudet i visse
stater, og fordi ægtefolk flytter fra hinanden, derefter fæster bo med
en anden og får børn uden at kunne blive gift. FN's børnekonvention
som trådte i kraft i 1990, kan dog til en vis grad siges at råde
bod herpå. (Se i øvrigt kapitel IX: Børn har også menneskerettigheder
– men i beskedent omfang).
Det kan tilføjes, at der i 1997 kom en særlig Europarådskonvention
om statsborgerskab, som grundlæggende sikrer, at personer født
i et af de lande som har tiltrådt Konventionen, får statsborgerskab
dér, og at ingen vilkårlig kan fratages sin statsborgerret. Konventionen
gør det også lettere at generhverve et oprindeligt statsborgerskab.
Om ret til aktindsigt og ret til navneskift
I sagen Gaskin mod Storbritannien blev det klart at det ikke er enkelt
at få udleveret sagsakter om sig selv, hvis man nu måtte ønske det.
Her drejede det sig om en mand fra Liverpool der som ung kom i konflikt
med loven og – eftersom han havde været i pleje i hele sin barndom
– gerne som voksen ville se sine egne sagsakter. Han mente at
84
2.
6.
11.
13.