Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
De havde ingen mulighed for at indbringe socialmyndighederne
for nogen højere myndighed for en efter deres mening urimelig behandling
af børnene, og som tiden gik, blev hr. og fru Olsson helt
afsondret fra deres børn. I den anden Olsson-sag fandt Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol i november 1992 at restriktionerne
for samværsretten med børnene burde have kunnet
appelleres. Det indbragte ægteparret ca. 41.000 kr. i erstatning og
et lignende beløb i sagsomkostninger. Trods de to sejre i Strasbourg
har de dog stadig grund til megen bitterhed.
I en sag om bortadoption af et barn har menneskeretsdomtolen
banet vej for bedre retsbeskyttelse af den ugifte fader. I 1994 fastslog
domstolen nemlig at Irland krænkede konventionen ved at nægte
den irske borger, Joseph Keegan, medbestemmelsesret ved bortadoption
af hans datter. Moderen, som han altså ikke var gift med, bestemte
egenhændigt at deres datter født i september 1988, skulle
bortadopteres. Det var et brud på faderens ret til familieliv at barnet
blev gemt for ham således at der blev knyttet bånd til de udvalgte
adoptanter, hed det i dommen. Det var også et brud på konventionens
sikring af "retfærdig rettergang" (art. 6) at han ikke
kunne påkære det irske adoptionsnævns afgørelse i sagen. Han tilkendtes
en erstatning på 42.500 kr.
En østrigsk kvinde, Ingrid Hoffmann, fik i juni 1993 Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols ord for at konventionen
blev krænket da hun blev frataget forældreretten over sine børn
med henvisning til at hun er tilhænger af Jehovas vidner. Hun var
oprindelig blevet eneindehaver af forældreretten efter skilsmisse fra
børnenes fader. Herved underkendtes en beslutning truffet af
Østrigs højesteret som havde tilsidesat såvel art. 8's ret til familieliv
som forbudet mod religiøs diskrimination i art. 14.
97