Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
punkt da den da 39-årige Koc – ejer af et minimarked på Nørrebro
i København – i juli 1996 blev anholdt i Istanbuls lufthavn. Han
var på besøg i sit oprindelige hjemland for at deltage i en brors begravelse.
Tiltalen lød på støtte til det forbudte kurdiske arbejderparti
PKK. Efter kraftigt diplomatisk pres fra Danmark blev Koc dog
løsladt 42 dage efter sin anholdelse og fik lov til at forlade Tyrkiet.
Men forinden var han blevet udsat for såvel psykisk som fysisk overlast.
En efterfølgende undersøgelse på det danske Rehabiliteringsog
Forskningscenter for Torturofre (RCT) godtgjorde at Koc havde
været tortureret.
Selv berettede han at havde fået bind for øjnene, at han var blevet
bestrålet med iskoldt vand, siden udsat for ekstrem varm luft og
at han var blevet truet og "bombarderet" med tunge sandsække. Der
var ingen fysiske mærker efter denne tortur. Moderne forskningsmetoder
godtgjorde allerede i 1970'erne at selv tortur der tilsyneladende
ikke har sat synlige spor på huden, efterlader sig spor i hudens
dybere lag. Dertil kommer at mange former for tortur ikke sætter
sig registrerbare spor på legemet. Hertil hører f.eks. unddragelse
af søvn og mad.
Den tyrkiske sag mod Koc løb videre – alt mens han befandt sig
i Danmark. I juni 1997 blev han så in absentia ved en tyrkisk domstol
dømt fire et halvt års fængsel. De to tyrkiske politifolk som der
blev rejst tiltale mod for at have tortureret Koc, frikendtes i januar
ved en anden tyrkisk domstol. Samme år havde han indbragt sagen
for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, og kort efter foretog
Danmark det opsigtsvækkende skridt at træde ind sammen med
Koc, således at klagen mod Tyrkiet både kom fra individet Koc, etnisk
kurder, og staten Danmark som ikke alene anklagede Tyrkiet
for tortur af Koc, men også en mængde tyrkiske statsborgere.
I april 2000 sluttede sagen – foreløbig, kan man sige – idet
Tyrkiet indgik et forlig med Danmark hvorved Koc tilkendtes
450.000 kr. Det var anden gang at Danmark indgik et sådant forlig
i en stat-til-stat-sag og med de samme løfter fra Tyrkiet som før:
nemlig om at ‘forbedre sin opførsel’ på menneskerettighedsområdet,
dvs. i realiteten afskaffe torturen. For ligesom at give fælleserklæringen
et skær af troværdighed optoges nogle ord om det eksisterende
europæiske politiuddannelses-samarbejde hvortil bl.a.
Danmark gennem Europarådet har ydet ekspertise til gavn for
127