Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
hold.
At få en sag antaget er som at komme gennem et nåleøje
Som så mange steder i juraen må man operere med en hovedregel,
særlige betingelser og undtagelser. Det er værd at understrege at klagen
udtrykkelig skal vedrøre en af de rettigheder der er nævnt i
konventionen eller dens tillægsprotokoller. Masser af de ca. 85 pct.
af klagerne der årligt afvises i Strasbourg, er faldet på dette. Men
der er andre regler som klagerne har svært ved at overholde, bl.a. at
der er en frist på seks måneder efter den afgørende nationale retsafgørelse.
Efter den tid kan man ikke klage til Strasbourg. Men man
kan godt klage over en konventionsstridig retstilstand mange, mange
år senere. Det skal dog tilføjes at reglen om udtømning af de nationale
retsmidler ikke er absolut. Må en klage til de nationale retsorganer
anses for håbløs fordi tidligere afgørelser i lignende sager har
vist det, eller fordi myndighederne er fjendligt indstillet overfor klageren,
behøver denne ikke at have henvendt sig til egne retsinstanser.
Man skal ikke have forsøgt sig hos Folketingets Ombudsmand
inden man går til Strasbourg, eftersom ombudsmandens udtalelser
alene er vejledende, ikke af dømmende karakter. Man kan også i
Strasbourg klage over at det går for langsomt med behandlingen
af ens sag, og det kan man klart nok ikke anlægge sag om ved en national
domstol.
Man kan i oversigtsform kort opregne en række grunde der under
alle omstændigheder vil føre til afvisning, nemlig hvis klagen 1)
er anonym, 2) i det væsentlige er identisk med en sag der allerede
er behandlet af kommissionen/domstolen eller af et andet internationalt
organ, eller er under behandling 3) kan udlægges som et
misbrug af adgangen til klage til domstolen, 4) er uforenelig med
konventionens bestemmelser, eller 5) er åbenbart ugrundet.
Disse afvisningsgrunde dækker overvejende en række på en
måde oplagte tilfælde hvor klagen falder uden for "systemet", det
være sig på grund af a) personen ("ratione personae") – der er f.eks.
tale om en retskrænkelse der ikke er statens ansvar, fordi den retsstridige
handling er begået af en privatperson, b) tiden ("ratione
temporis") – der er klaget over en krænkelse begået før den pågældende
stat havde ratificeret konventionen (eller dennes tillægsprotokoller),
c) emnet ("ratione materiae") – der er klaget over en rettighed
som ikke er beskyttet af konventionen, f.eks. til pension, ar-
37