Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
ske sager at melde sig – og under alle omstændigheder har store dele
af Europa solidariseret sig med de ulykkelige der har været gennem
den værste af alle slags menneskerettighedskrænkelser, tortur.
Mens de fleste sager vedrørende brud på art. 3 i begyndelsen rejstes
af stater mod en anden stat, er det nu de tyrkiske der dominerer,
som nævnt i vidt omfang takket være en kurdisk eksil-organisation
i Storbritannien som har stillet advokatbistand til rådighed. Det er
på denne måde lykkedes enkeltpersoner at få erstatning efter at
være tortureret af deres egen stat.
I 1967 kom Grækenland på alles læber. Et statskup afskaffede så
at sige med ét slag det græske demokrati i april måned: En militærjunta
satte ind med et grusomt diktatur der hurtigt tog en
mængde politiske fanger. Undertrykkelsen vakte vild opsigt i hele
Vesteuropa, og Danmark, Sverige og Norge besluttede da i medfør
af konventionens art. 24 at indbringe sagen for menneskeretskommissionen.
Det var i smuk overensstemmelse med præamblen (indledningen)
til konventionen at netop stater tog affære. I denne tales
netop om deltagerlandenes fælles forståelse og respekt for menneskerettighederne
og om den kollektive håndhævelse af dem.
Men der skal erfaringsmæssigt meget stærke grunde til at bevæge
stater til at tage affære i sager som ikke primært berører deres egne
vitale interesser eller egne statsborgere.
Kommissionen afhørte i alt 87 grækere, flere gange under dramatiske
omstændigheder – mennesker der havde været pint og plaget,
og som siden, bl.a. ved udenlandsk hjælp, havde haft held til at
flygte til udlandet. I 11 af de undersøgte sager konkluderede kommissionen
at der havde været brugt tortur i form af falanga (slag under
fodsålerne som er meget benyttet i Middelhavslandene), elektrisk
tortur og fingerede henrettelser. Som kommissionen så det, var
det fast praksis hos sikkerhedspolitiet i Athen at benytte disse torturformer
for at fremtvinge oplysninger eller tilståelser om aktiviteter
vendt mod juntaen. De celler politiske fanger blev holdt i, var
små, kolde og fugtige, og de sanitære forhold dårlige. Fangerne sov
på det nøgne gulv. Inden ministerkomiteen kunne nå at afgøre sagen,
trak Grækenland sig fornærmet ud af Europarådet i december
1969. Først i april 1970 fastslog komiteen på grundlag af kommissionens
1000 siders rapport at Grækenland havde overtrådt konventionen.
131