Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

More documents

Recommendations

Info

nok den stærkeste inspirationskilde, men i baghovedet lå også de autoritære ideologiers umilde favntag, hvad enten det nu var under kommunismen, fascismen eller nazismen. Om det var den unge Sovjetunions kunstige forarmning af det kornrige Ukraine, italienernes krigforbrydelser i Abessinien (i dag Etiopien) eller tyskernes tilintetgørelseslejre – nu gjaldt det at sige fra i tide og skabe internationale garantier imod staternes misbrug af magt over for egne og fremmede borgere. Det blev til Europarådet i 1949, ligesom FN et løsere samarbejde af stater, men allerede i 1950 tilføjet en særlig europæisk menneskeretskonvention. Hermed skabtes i virkeligheden den første internationale, overnationale aftale efter krigen. Afgav staterne ved medlemsskab af Europarådet ikke direkte suverænitet, så gjorde de det på en måde alligevel hvis de ratificerede menneskeretskonventionen. Udbruddet af den kolde krig, Sovjetunionens afvisning af at modtage Marshall-hjælp, Berlin-blokaden og kommunismens tvangsmonopol på Østeuropas politiske arena bevirkede at Europa i en meget lang årrække var lig Vesteuropa. Krigstidens uhyrligheder skabte hurtigt blandt de vesteuropæiske stater enighed om mange detalje-rettigheder; desuden skulle borgere have ret til under forskellige betingelser at indbringe klagesager mod deres egen stat eller en signatarstat de havde ophold i. Med udsigt til eventuelt at få omgjort en national retsafgørelse eller en praksis som fandtes at stride mod udtrykkelige bestemmelser i konventionen. Det skulle dog vise sig at der var langt fra teori til praksis. 24 2. 6. 11. 13.
2. 6. 11. 13. III Statsret, folkeret og menneskeret Alle samfund i verden er i besiddelse af én eller anden form for retlig, altså juridisk, orden. I flertallet af verdens lande er det desværre stadig de stærkeste der uden hensyn til den enkelte borgers retssikkerhed eller til betydelige mindretals særinteresser, har bestemt de love og sædvaner som deres stat styres efter. Undertiden sidder magtherrerne overvejende på hærens nåde – det kalder man at sidde på bajonetterne – og så kan risikoen for opstande ikke afvises. Undertiden er landets regering bestandig uenig med et nationalt mindretal, og så brager bomberne. Undertiden afløses brugen af terrorvåbnet imidlertid af regulær borgerkrig. I Europa er diktaturerne heldigvis – som helhed – blevet afskaffet i det 20. århundredes anden halvdel, og næsten hele verdensdelen hæger om demokratiet, eller mere snævert udtrykt: Retsstaten. Inden vi går over til at granske hvad inter-europæisk menneskeretsbeskyttelse er for noget, er det på sin plads at søge afklaret hvor der kan trækkes et skel mellem staternes egen ret og de internationale aftaler og organer. Det nødvendiggør at forstå forskellighederne mellem 1) statsretten, 2) den internationale ret (også kaldet folkeretten) og så 3) det særlige "vedhæng": menneskeretten. Statsretten er alle de retsregler, den lovgivning og praksis der binder statsorganerne, altså de offentlige myndigheder, i et enkelt land. I forhold til menneskerettighederne er det nok passende at tale om alle de pligter disse statsorganer har, hvad enten det nu er til ikke at krænke borgernes rettigheder eller til positiv handling. Man kan også tale om offentlig ret og derved skelne alle de love og regler der vedrører myndighederne fra privatretten – altså de rets- 25
Page 1 and 2: 2. 6. 11. 13. Menneskeret i Europa
Page 3 and 4: 2. 6. 11. 13. Henrik Døcker Mennes
Page 5 and 6: 2. 6. 11. 13. Indhold Forord. . . .
Page 7 and 8: 2. 6. 11. 13. Forord Som universite
Page 9 and 10: 2. 6. 11. 13. ved bogens udgivelse
Page 11 and 12: 2. 6. 11. 13. Optakt: Historien om
Page 13 and 14: 2. 6. 11. 13. I Menneskerettighedsb
Page 15 and 16: 2. 6. 11. 13. Når ordet menneskere
Page 17 and 18: 2. 6. 11. 13. II Fra nationale til
Page 19 and 20: 2. 6. 11. 13. som følge af overkla
Page 21 and 22: 2. 6. 11. 13. burde vedtages - og b
Page 23: 2. 6. 11. 13. forstås som et samfu
Page 27 and 28: 2. 6. 11. 13. ser over ham med den
Page 29 and 30: 2. 6. 11. 13. Menneskeretten i forh
Page 31 and 32: 2. 6. 11. 13. 119 er ufravigelig, o
Page 33 and 34: 2. 6. 11. 13. tik som gælder for a
Page 35 and 36: 2. 6. 11. 13. Det er imidlertid væ
Page 37 and 38: 2. 6. 11. 13. hold. At få en sag a
Page 39 and 40: 2. 6. 11. 13. ved en særskilt proc
Page 41 and 42: 2. 6. 11. 13. En sag fra Grækenlan
Page 43 and 44: 2. 6. 11. 13. I 1948 vedtoges en in
Page 45 and 46: 2. 6. 11. 13. dianere i Canada. Ege
Page 47 and 48: 2. 6. 11. 13. svar. En særlig ny e
Page 49 and 50: 2. 6. 11. 13. ikke vil blive forful
Page 51 and 52: 2. 6. 11. 13. ter efter krigen opto
Page 53 and 54: 2. 6. 11. 13. pågældende stat. So
Page 55 and 56: 2. 6. 11. 13. Europarådets initiat
Page 57 and 58: 2. 6. 11. 13. lidenskaber er begge
Page 59 and 60: 2. 6. 11. 13. VII Det enkelte menne
Page 61 and 62: 2. 6. 11. 13. og Guzzardi tilkendte
Page 63 and 64: 2. 6. 11. 13. Libanon. Det blev eft
Page 65 and 66: 2. 6. 11. 13. Hovedsynspunktet var
Page 67 and 68: 2. 6. 11. 13. Der er en stærk samf
Page 69 and 70: 2. 6. 11. 13. Det er nok på mange
Page 71 and 72: 2. 6. 11. 13. tionen, henvistes par
Page 73 and 74: 2. 6. 11. 13. ventioner hvor den eu
Page 75 and 76:
2. 6. 11. 13. hjemvenden - akkurat
Page 77 and 78:
2. 6. 11. 13. I 2002 underkendte Me
Page 79 and 80:
2. 6. 11. 13. Kriminalisering af ho
Page 81 and 82:
2. 6. 11. 13. appelretten i Bordeau
Page 83 and 84:
2. 6. 11. 13. prøveløsladt. Den E
Page 85 and 86:
2. 6. 11. 13. de psykiske problemer
Page 87 and 88:
2. 6. 11. 13. nemsnitslønnen for e
Page 89 and 90:
2. 6. 11. 13. Da det kom frem, blev
Page 91 and 92:
2. 6. 11. 13. En sag fra Belgien il
Page 93 and 94:
2. 6. 11. 13. tørt på underskrift
Page 95 and 96:
2. 6. 11. 13. Jon-sagens mange speg
Page 97 and 98:
2. 6. 11. 13. De havde ingen muligh
Page 99 and 100:
2. 6. 11. 13. Den første "Sunday T
Page 101 and 102:
2. 6. 11. 13. Professionelle gruppe
Page 103 and 104:
2. 6. 11. 13. sind i harnisk - ikke
Page 105 and 106:
2. 6. 11. 13. "nødvendigt i et dem
Page 107 and 108:
2. 6. 11. 13. rende" og gjaldt alle
Page 109 and 110:
2. 6. 11. 13. besættelsesmagt blev
Page 111 and 112:
2. 6. 11. 13. sanger i den ortodoks
Page 113 and 114:
2. 6. 11. 13. for domstolen, men bl
Page 115 and 116:
2. 6. 11. 13. Ydermere krænkede ma
Page 117 and 118:
2. 6. 11. 13. denne ikke er medlem
Page 119 and 120:
2. 6. 11. 13. rere med mindretal (s
Page 121 and 122:
2. 6. 11. 13. kollerne, herunder de
Page 123 and 124:
2. 6. 11. 13. Den (daværende) Euro
Page 125 and 126:
2. 6. 11. 13. tes for elektrisk tor
Page 127 and 128:
2. 6. 11. 13. punkt da den da 39-å
Page 129 and 130:
2. 6. 11. 13. rådgivningsklinikker
Page 131 and 132:
2. 6. 11. 13. ske sager at melde si
Page 133 and 134:
2. 6. 11. 13. situation i Nordirlan
Page 135 and 136:
2. 6. 11. 13. gen sag selv om det e
Page 137 and 138:
2. 6. 11. 13. varetægt 12 timer ef
Page 139 and 140:
2. 6. 11. 13. XIII Skygger fra fort
Page 141 and 142:
2. 6. 11. 13. dom. Akkurat som Tjek
Page 143 and 144:
2. 6. 11. 13. tiv oprejsning, dvs.
Page 145 and 146:
2. 6. 11. 13. mænget faldt faderen
Page 147 and 148:
2. 6. 11. 13. XIV Staternes undlade
Page 149 and 150:
2. 6. 11. 13. Et andet eksempel på
Page 151 and 152:
2. 6. 11. 13. rer revselsesret. Den
Page 153 and 154:
2. 6. 11. 13. den sags skyld heller
Page 155 and 156:
2. 6. 11. 13. Blandt de talrige eks
Page 157 and 158:
2. 6. 11. 13. Inspireret af mennesk
Page 159 and 160:
2. 6. 11. 13. nen byder på. Det me
Page 161 and 162:
2. 6. 11. 13. foreløbige afslutnin
Page 163 and 164:
2. 6. 11. 13. Under de i øvrigt ko
Page 165 and 166:
2. 6. 11. 13. nesker). Alle involve
Page 167 and 168:
2. 6. 11. 13. Det skyldes ikke mind
Page 169 and 170:
2. 6. 11. 13. dette land optaget. K
Page 171 and 172:
2. 6. 11. 13. gamle Europarådsstat
Page 173 and 174:
2. 6. 11. 13. Udenrigsministeriet u
Page 175 and 176:
2. 6. 11. 13. Konventionen i udvalg
Page 177 and 178:
2. 6. 11. 13. Artikel 18: De indskr
Page 179 and 180:
2. 6. 11. 13. De enkelte sager De f
Page 181 and 182:
2. 6. 11. 13. Sigurjónsson (artike
Page 183 and 184:
2. 6. 11. 13. Tjekkiet Krcemár m.f
Page 185 and 186:
2. 6. 11. 13. Index (Stater er kun
Page 187 and 188:
2. 6. 11. 13. diskrimination, se og
Page 189 and 190:
2. 6. 11. 13. frihedsberøvelse, se
Page 191 and 192:
2. 6. 11. 13. Kosovo 43, 46, 47 Kro
Page 193 and 194:
2. 6. 11. 13. nødret under krig (a
Page 195 and 196:
2. 6. 11. 13. sprog, ret til eget 5
Page 197 and 198:
2. 6. 11. 13. ventetid i dødscelle
Page 199 and 200:
2. 6. 11. 13. Human Rights Watch ht
Page 201 and 202:
2. 6. Oversigt over sager 1990-2002
Page 203 and 204:
2. 6. 11. 13. 203
show all

Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?