Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
pågældende stat. Som et udtryk for dette system kunne en polak
ved navn Steiner og en tjekke ved navn Gross (førstnævnte altså
"indfødt", sidstnævnte "fremmed") som private borgere indstævne
deres egen stat, Polen, for et internationalt tribunal. De kunne
opnå erstatning for tab for deres tobaksfirma som følge af det tobaksmonopol
den polske stat havde oprettet.
Det må understreges at der ikke var tale om et generelt europæisk
beskyttelsessystem for folkegrupperne i Europa, og at en
række vesteuropæiske lande som Danmark, Holland, Belgien,
Frankrig og Italien ikke havde forpligtelser over for Folkeforbundet
i denne henseende. End ikke på tabermagten Tyskland var der lagt
sådanne bånd, og den kunne derfor uden frygt for udtrykkelig at
krænke folkeretlige aftaler vende det hele på hovedet ved at indlemme
det overvejende tysktalende Sudeterland (en del af
Tjekkoslovakiet) i 1938.
Begrænset virkning af dom om skole
og sprog fra Belgien
Også efter den 2. verdenskrig kom fredstraktater med en række
lande – Bulgarien, Finland, Italien, Rumænien og Ungarn – til at
indeholde bestemmelser om disse landes pligt til at sikre mindretallenes
rettigheder. Østrig og Italien indgik i 1946 en særlig aftale om
selvstyre for Sydtyrol – den provins i regionen Trentino-Alto Adige
hvis hovedby er Bolzano (Bozen), og hvortil Mussolinis Italien
havde sendt et betydeligt antal italienere for at italienisere området.
Sydtyrol forblev dog en varm kartoffel på grund af den derboende
østrigske (dvs. tysktalende) befolknings utilfredshed med en
række vilkår for sin tilværelse, og først ved en række senere aftaler,
fuldstændig gennemført i 1992, fik provinsen autonomi og rådighed
over 90 pct. af sine indtægter (undertiden kaldet de facto "finans-autonomi")
så der faldt ro over området. Den nationale spænding var
dog allerede i 1970'erne betydelig reduceret.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 1950 kom godt
nok (i art. 14) med et forbud mod forskelsbehandling som bl.a. omfattede
national eller social oprindelse, men som det fremgår af den
allerførste dom hvori Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
statuerede krænkelse af konventionen – den om den belgiske sprogstrid
af 1968 – kan denne regel ikke benyttes som en generel barriere
53