Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder
Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder
Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
derne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention) var det<br />
dog en udbredt opfattelse at chartret, af nogle betegnet som en<br />
håndfæstning <strong>for</strong> staterne over <strong>for</strong> deres borgere, efter nye vedtagelser<br />
af EU-landene ville udvikle sig til bindende fællesskabsret på<br />
hvilken borgerne kunne støtte ret. Så meget mere som<br />
Luxembourg-domstolen – evt. sammen med andre EU-vedtagelser<br />
– kunne <strong>for</strong>ventes at lægge chartret til grund ved sine retsafgørelser.<br />
En del tvister om menneskeret afgøres af nationale domstole. Det<br />
er med andre ord ikke sådan at en konflikt først bliver "menneskeretlig"<br />
når den afgøres af et internationalt organ. Den Europæiske<br />
Menneskerettighedskonvention og FN's konvention om borgerlige<br />
og politiske rettigheder er de centrale dokumenter, men man kan<br />
betragte mange nationalt afgjorte sager som menneskeretsrelevante<br />
– selv om ordet ikke <strong>for</strong>ekommer i retssagen. Og selv om de fleste<br />
af de eksakt opregnede menneskerettigheder i Den Europæiske<br />
Menneskerettighedskonvention også findes – i en måske kortere<br />
<strong>for</strong>m – i den danske grundlov, skal man ikke lade sig <strong>for</strong>virre af at<br />
andre menneskerettigheder findes i retsplejeloven.<br />
Det er historisk bestemt. Det er vanskeligt at ændre grundloven<br />
ligesom det er vanskeligt at ændre Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.<br />
Der<strong>for</strong> er tilføjede garantier <strong>for</strong> borgerne –<br />
som man ikke var kommet i tanke om eller kunne opnå enighed om<br />
da de pågældende dokumenter blev ud<strong>for</strong>met – placeret i henholdsvis<br />
nationale love og tillægsprotokoller til konventionen. Og de er umiddelbart<br />
lige så bindende som de "oprindelige" regler fra henholdsvis<br />
1849 (grundloven) og 1950 (menneskeretskonventionen). Siden<br />
1992 er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i øvrigt<br />
"inkorporeret" i dansk lovgivning, dvs. gælder med samme ret som<br />
vore egne love. Der skal altså hele tiden tages hensyn til den såvel i<br />
<strong>for</strong>valtningen som af domstolene. Først i de seneste år er det blevet<br />
mere almindeligt at der henvises direkte til konventionen i danske<br />
retsafgørelser (se side 11 med et eksempel <strong>her</strong>på – Aukens have og<br />
ytringsfriheden).<br />
Opfyldelsen af en dom afsagt af menneskerettighedsdomstolen i<br />
Strasbourg sker trods inkorporeringen af menneskeretskonventionen<br />
ikke automatisk. Den involverede klager må selv <strong>for</strong>etage sig<br />
aktive retsskridt – igen. Det er i øvrigt ganske modsat den automa-<br />
32<br />
2.<br />
6.<br />
11.<br />
13.
Change language