Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
II
Fra nationale til
internationale
menneskerettigheder
Rødderne til det vi i dag kalder menneskerettigheder, fortaber
sig og forgrener sig langt tilbage i tiden. Som med så
mange begreber der både kan gives et teoretisk-moralsk og
et praktisk indhold, varede det mange år før de fik deres nuværende
navn. Den ofte moraliserende ønsketænkning som har omgærdet
dem, står desværre milevidt fra den reelle, juridiske sikring af disse
rettigheder.
Også i dag bølger diskussionerne frem og tilbage, og mange menneskerettighedsforkæmpere
vælger så at give deres egen definition
der eventuelt er langt bredere end national og international lovgivning
eller endog organisationer som Amnesty International strækker
sig.
Lad os foreløbig definere menneskerettigheder som de rettigheder
et lands borgere som et minimum må insistere på over for en overmagt.
Altså den samling rettigheder som i deres kerne er ukrænkelige.
Den mere præcise formulering af det behov en større menneskegruppe
kunne have for at dæmme op for magtmisbrug, er først i
historien blevet sporet til England. Magna Carta – det store frihedsbrev
– som kong John af England (hertillands ofte kaldet Johan uden
land) i 1215 måtte underskrive over for sine stormænd og dermed
garantere dem at de ikke blev fængslet, frataget gods, dømt fredløse
eller landsforvist uden retsmæssig dom af deres overmænd, er verdenshistoriens
første hentydning til den retssikkerhed som senere
blev en klar bestanddel af menneskerettighedskomplekset.
17