Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
kollerne, herunder den nævnte 6. protokol med forbudet mod dødsstraf.
Det har holdt hårdt at få f.eks. Rusland og Ukraine til at gøre
det. De "gamle" medlemsstater – altså dem der var der før
Jerntæppet hævedes, og demokratiet blev indført i det tidligere
kommunistiske Central- og Østeuropa – er ikke undergivet denne
pligt. Det er forklaringen på at Tyrkiet kan opretholde dødsstraffen
– omend landet ikke har benyttet den siden 1984.
Den væbnede konflikt mellem Tyrkiet og dets store kurdiske
mindretal (jvf ovenfor s 55) nåede en politisk "kulmination" da
Abdullah Öcalan, lederen af det ulovlige kurdiske arbejderparti
PKK (PKK var gennem sine væbnede enheder fra omkring 1990
engageret i blodige sammenstød med den tyrkiske hær), blev fanget
af tyrkiske agenter i 1999. Han blev siden dødsdømt, men havde
forinden indbragt dele af sagen for Strasbourg-domstolen. Denne
fastslog ved dom af marts 2003 bl.a. at han ikke promte var fremstillet
for en dommer (efter sin anholdelse i 1999), at han ikke var
dømt af en uafhængig og upartisk domstol, og at hans advokater
ikke havde haft tilfredsstillende arbejdsforhold (art. 5 og 6) 10 .
Imidlertid har Tyrkiet ved sine mange militære aktioner mod
kurdiske familier overtrådt konventionens artikel 2 i op mod en
snes tilfælde således som det senere er blevet fastslået af
Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Der er her tale om regulære
nedskydninger af tyrkiske statsborgere, "forsvindinger" eller
dødsfald under mere eller mindre uopklarede omstændigheder, som
regel omgærdet af næsten total passivitet fra myndighederne når de
pårørende siden hen har forsøgt at få hændelsesforløbet klarlagt.
Én af de ca. 20 sager der indtil år 2002 blev afgjort med krænkelse
af art. 2, bød som flere andre sager også på krænkelse af andre
bestemmelser i konventionen, ikke mindst art. 3 (forbud mod
tortur). I Tas-sagen var det udover disse to regler endvidere art. 5
som giver ret til frihed og sikkerhed, og art. 13 om retten til at
få oprejsning (for en krænkelse) ved en national domstol. Sagen
blev rejst af den tyrkiske borger Besir Tas der i 1993 blev pågrebet
af de tyrkiske sikkerhedsstyrker i byen Cizre i Østtyrkiet. Da han
var blevet såret i det ene knæ, førte gendarmer ham til et hospital.
Siden var han tilbageholdt i en måned. Herefter erfarede han at
10 Efter Tyrkiets formelle afskaffelse af dødsstraf i 2002 blev det klart at Öcalan ikke ville
blive henrettet.
121