Download årsrapport 2012 her... - Arla.com

ARLA FOODS
andElssElsKaBEt
I 2012 har Arla 19.000 ansatte i 30 lande og 12.300 mælkeproducerende ejere i
Danmark, Sverige, Tyskland, Luxembourg, Belgien og Storbritannien. Sammen peger de
på andelsmodellen som fremtidens virksomhedsform. For den plejer virksomhedens og
dermed ejernes økonomiske interesser bedst. Som andelsselskab er Arla underlagt
særlige regler for nærdemokrati, værdifordeling og beskatning.
Andelsselskaber drives af en særlig logik.
Arla er dannet af mælkeproducenter, og det
er selskabets opgave at aftage, værdiforædle
og sælge deres mælk. Andelshaverne er
både ejere af og leverandører til Arla. Heri
ligger andelsselskabets styrke: det længerevarende,
gensidigt forpligtende samarbejde.
Ejerne har pligt til at levere mælk og giver
derved Arla forsyningssikkerhed. Omvendt
har Arla pligt til at modtage mælken. Det
giver ejerne sikkerhed for at kunne afsætte
deres mælk til højest mulige pris. For modsat
aktieselskabet har andelsskabet til formål at
betale leverandørerne mest muligt for deres
råvare. Arla skaber værdi for ejerne ved være
en sikker afsætningskanal, der afregner
mælken så godt som overhovedet muligt.
Ejernes afkast har dels form af en acontopris,
der præsenteres som en omkostning, og dels
af en efterbetaling og konsolidering af
selskabet. Derfor er Arlaindtjeningen Arlas
vigtigste performance indikator.
Flere ejere på samme vilkår
Som andelsselskab efterlever Arla en række
grundlæggende demokratiske og solidariske
principper. Hver andelshaver har en stemme
– uanset størrelsen på deres samhandel med
selskabet - og alle andelshavere får som
udgangspunkt samme pris for deres mælk –
uanset hvilket land, de producerer i.
Den 1. oktober 2012 godkendte konkurrencemyndighederne
fusionerne med MUH
og Milk Link, og Arla bød ejere i fire lande
velkommen. Med effekt fra 1. oktober får de
nye ejere samme acontopris for mælken som
de gamle. Prisen fastsættes i danske øre og
omregnes til national valuta. Alle ejere
modtager også samme information via
Ejerbladet, der i 2012 distribueres på dansk,
svensk, tysk, engelsk, flamsk og fransk.
Selvom ejerne i selskabet er stillet ens, er de
underlagt forskellige nationale omkostningsstrukturer
og politiske reguleringer af
erhvervet. Dem kan Arla ikke stå til ansvar
for. Ved udgangen af 2012 ser vi seks
forskellige renteniveauer og seks forskellige
priser for foder til dyrene, mens alle ejere får
samme mælkepris på tværs af landene.
De mange nye ejere styrker Arla, men øger
selvsagt også kompleksiteten. Forude venter
derfor opgaven med at samle de nye ejere og
selskaberne til ONE Arla. Det kræver et
særligt fokus på kommunikation, uddannelse
og koordination.
Andelsstrukturen moderniseres
Med de mange nye andelshavere opstod i
2012 et behov for at gennemgå Arlas
demokratiske struktur, så den også i
fremtiden kan sikre, at Arla er et kooperativ
med moderne og velstrukturerede beslutningsprocesser,
hvor ejerne er korrekt
repræsenteret og dedikeret til Arlas fremtid.
På repræsentantskabsmødet i oktober
fremlagde bestyrelsen derfor et forslag, der
indeholder en slankning af bestyrelsen og
oprettelse af en række nationale råd, der skal
fungere som underudvalg til bestyrelsen for
bl.a. at sikre en stærk balance mellem de
nationale og globale perspektiver.
28
På vej mod en ny demokratisk model
Processen bag en ny demokratisk model i
Arla er i fuld gang.
Oktober-december 2012
Debat om ny demokratisk struktur blandt
valgte og andelshavere.
januar 2013
Forslag til nyt demokratisk model fra Arlas
bestyrelse med input fra de enkelte lande.
Dette gælder bestyrelse, repræsentantskab,
nationale råd og national organisering i fx
områder, regioner og kredse. Forslag til
vedtægtsændringer.
Februar 2013
Debat i regioner om forslag til vedtægter.
Afstemning i Repræsentantskabet om nyt
demokratisk model (vedtægtsændring) i Arla.
Marts 2013
Medlemsmøder – valg af repræsentanter til
de forskellige Arla fora (dog ikke bestyrelsen).
Maj 2013
Repræsentantskabsmøde med valg til Arlas
bestyrelse. Herefter konstituering af
bestyrelsen.