Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

More documents

Recommendations

Info

Jørgen Hinge, Dansk Landbrugsrådgivning Kurt Hjort-Gregersen, Fødevareøkonomisk Institut Peter Kai, Danmarks JordbrugsForskning Henrik B. Møller, Danmarks JordbrugsForskning Poul Pedersen, Landsudvalget for Svin Søren Pedersen, Danmarks JordbrugsForskning Sven G. Sommer, Danmarks JordbrugsForskning Hisamitsu Takai, Danmarks JordbrugsForskning I notaterne er de enkelte teknologier beskrevet og ressourcepersonerne har forsøgt at estimere, i hvor høj grad den enkelte teknologi kan begrænse næringsstoftabet. Der er endvidere givet et bud på den historiske udvikling og fremtidsudsigter. I enkelte notater er endvidere dilemmaet mellem næringsstofbegrænsning, dyrevelfærd og arbejdsmiljø berørt. Af teknologigruppens projektbeskrivelse fremgår det, at gruppen skal se på et grund scenario og 1-2 udviklingsscenarier. I løbet af det sideløbende arbejde med kortlægningen af teknologier i teknologigruppen og arbejdet i scenarie-undergruppen er det fundet mest passende, at scenariediskussionen ikke foretages ikke i nærværende rapport, men i afrapporteringen fra scenarie-undergruppen. 2 Afgrænsning Teknologigruppens arbejde drejer sig om teknologi inden for gårdanlægget, dvs. stald og lager. Næringsstofhåndtering i marken varetages af andre undergrupper (henholdsvis kvælstof- og fosforundergrupperne). Ændring af kvælstof- og fosforindhold i foder som et virkemiddel beskrives særskilt af DJF. For så vidt angår gylleseparering og biogas, så håndteres både kvælstof og fosfor i teknologigruppen. Dog behandles selve anvendelsen af kvælstof- og fosforfraktioner i marken af hhv. kvælstof- og fosforundergrupperne. I rapporten er der i et vist omfang kort nævnt sideeffekter ved de forskellige teknologier i form af fx drivhusgasemissioner, transportaspekter, dyrevelfærd, lugtproblemer mv. Der er ikke tale om nogen systematisk gennemgang af disse og for så vidt angår en kvantificering af teknologiernes bidrag til begrænsning af drivhusgasemission henvises der til klimaundergruppens rapport. 10
3 Næringsstoftab fra stald og lager – opgørelse af ammoniakemission I Europa reguleres den regionale luftforurening af en række protokoller under FN’s konvention om langtransporteret, grænseoverskridende luftforurening. Formålet med den nye protokol – Gøteborg-protokollen - er at kontrollere og reducere emissionerne af SO2, NOx, NMVOC 1 og NH3. For hvert land, der har tilsluttet sig protokollen, er der fastlagt emissionslofter. Loftet for ammoniakemission i Danmark i 2010 er 69.000 tons (Illerup et al. 2002). Det svarer til 56.800 tons NH3-N. Figur 3.1. Ammoniakemission i Danmark i perioden 1985-2000 (figur fra Illerup et al. 2002) Figur 3.1. viser, at Danmark i 2001 havde en ammoniakemission på ca. 87.000 tons. Så der er stadig et stykke vej til at nå målet på de 69.000 tons i 2010. 98 % af ammoniakemissionen stammer fra landbruget. Ammoniakemissionen udgør ca. en tredjedel af det totale kvælstoftab fra landbruget. Den største andel kommer fra håndtering af husdyrgødning – svarende til ca. 80 % og omfatter hovedsageligt gødning fra kvæg og svin. Herudover stammer ammoniakemissionen fra handelsgødning, afgrøder, ammoniakbehandlet halm til foder og spildevandsslam udledt på landbrugsjord (Illerup et al., 2002). Der er også et vist ammoniaktab fra afgrøderne, som imidlertid ikke medregnes i forhold Gøteborgprotokollen. I 1999 blev emissionen fra afgrøderne opgjort til 11.200 tons (Andersen et. al., 2001). Denne vurdering er dog på det seneste blevet stillet spørgsmålstegn ved, og det vurderes, at emissionen er noget lavere (Sommer et al., 2003) Nærværende rapport beskæftiger sig udelukkende med husdyrgødningen i stald og lager. Antallet af dyr og stald- og lagersystem har betydning for omfanget af fordampningen. I 2000 udgjorde ammoniaktabet fra stalde og lagre 58% (hhv. 42% og 16%) af den samlede emission fra husdyrgødningen. De resterende 42% kom fra udbringning (38%) og græssende dyr (4%) (Illerup et al. 2002). Der er derfor god grund til at fokusere på, hvordan ammoniaktabet fra stald og lager kan nedbringes. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at jo mere ammoniaktabet begrænses i stald og lager jo større kan risikoen for ammoniaktab være ved udbringningen. 1 Non-Methane Volatile Organic Compounds 11
Page 1 and 2: Forberedelse af Vandmiljøplan III
Page 3 and 4: Bilag .............................
Page 5 and 6: eduktionstiltag ikke umiddelbart ka
Page 7 and 8: Biogas Biogasfællesanlæggets hove
Page 9: 1 Indledning Som led i forberedelse
Page 13 and 14: 4 Kortlægning af teknologier Reduk
Page 15 and 16: Faktaboks: Staldtyper fjerkræ Skra
Page 17 and 18: For svinestaldenes vedkommende, er
Page 19 and 20: Udviklingen fortsætter og går nu
Page 21 and 22: danske gulve med fald må således
Page 23 and 24: Køling af gylle En række undersø
Page 25 and 26: emissionen vil i høj grad blive p
Page 27 and 28: Skråtstillede gyllekanaler med gla
Page 29 and 30: ammoniakfordampning fra gyllebehold
Page 31 and 32: Faktaboks: Status for overholdelse
Page 33 and 34: Tabel 4.5. Emissionsfaktorer for fa
Page 35 and 36: denitrifikationstabet af lagre af f
Page 37 and 38: økonomisk incitament til at fjerne
Page 39 and 40: partiklernes tilstand, hvorved det
Page 41 and 42: tilfælde være ca. 70 % af total N
Page 43 and 44: vandområde vil der således (fra d
Page 45 and 46: frigives biogas, der sælges eller
Page 47 and 48: afhænder den. Der arbejdes også m
Page 49 and 50: 4.5 Oparbejdning af fast fraktion f
Page 51 and 52: gård vil derfor være mindre end e
Page 53 and 54: Analysen omfatter behandling med sv
Page 55 and 56: Uden at det dog er nærmere analyse
Page 57 and 58: I tabel 6.2.-6.4. er anvendt en for
Page 59 and 60: Meromkostninger pr. yderligere udny
Page 61 and 62:
enten de vedrører jordkøbet eller
Page 63 and 64:
6.4 Biogasanlæg Biogasanlæg behan
Page 65 and 66:
minimum skal hvile i sig selv, sål
Page 67 and 68:
8 Konklusion - fremtidsudsigter I d
Page 69 and 70:
Tabel 8.1. Foreløbige skøn for om
Page 71 and 72:
educere fosforudledningen tilstræk
Page 73 and 74:
apporten har imidlertid valgt at ta
Page 75 and 76:
Sommer, S.G. , Schjørring, J.K. an
Page 77 and 78:
Danmarks JordbrugsForskning Afdelin
Page 79 and 80:
I midten af halvfemserne gennemfør
Page 81 and 82:
Svinestalde Der sker en fortsat udv
Page 83 and 84:
Pedersen, S. and Sandbol, P. 2002 A
Page 85 and 86:
Gulvtypen har kun været etableret
Page 87 and 88:
NH3, kg/VPE pr. dag 0,09 0,08 0,07
Page 89 and 90:
Ud over den opnåede effekt på amm
Page 91 and 92:
Det er også vist at hyppig udmugni
Page 93 and 94:
Landsudvalget for Svin Afdeling for
Page 95 and 96:
Koncentreret svovlsyre er stærkt
Page 97 and 98:
Landsudvalget for Svin Afdeling for
Page 99 and 100:
6. Fremtid Den beskrevne metode med
Page 101 and 102:
50%, vil kvælstoftab til det omgiv
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
indtil videre kun resultater for ef
Page 107 and 108:
Landbrugets Rådgivningscenter Land
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Landbrugets Rådgivningscenter Land
Page 113 and 114:
Opkoncentrering og adskillelse af h
Page 115 and 116:
muligt. Hvis denne mulighed udnytte
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Der er store perspektiver ved en pr
Page 121 and 122:
periode hvor gyllebeholderen tømme
Page 123 and 124:
Reduktion i ammoniak tab, % 100 80
Page 125 and 126:
Sommer, S.G., Petersen, S.O. og Sø
Page 127 and 128:
(Petersen et al. 1998; Karlsson og
Page 129 and 130:
Figur 1. Potentialet for reduktion
Page 131 and 132:
fordampe som ammoniak og en betydel
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Fødevareøkonomisk Institut Afdeli
Page 137 and 138:
Tabel 1. Ammonium indhold i ubehand
Page 139 and 140:
Pct. Org.-N NH4-N P K Rå gylle og
Page 141 and 142:
følgende mulighed for at afsætte
Page 143:
Beregning: Ændring af ammoniumande
show all

Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?