Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

4 Kortlægning af teknologier
Reduktion af kvælstof gennem kæden foder-stald-lager-udbringning har betydning for, hvor
meget ammoniak, der potentielt kan tabes i de efterfølgende led. I denne rapport ses på
reduktionsmulighederne i stald, lager og ved gylleseparering og biogasbehandling.
4.1 Stald
Ammoniak udvikles fra ajle og fæces, udskilt fra dyrene. En del ammoniak fordamper fra
gødningsdækkede overflader i stalden. Fordampningskildestyrken er grundlæggende bestemt
af mængden af ammoniumkvælstof, som udvikles primært i ajlen vel vidende, at der findes en
mindre del ammoniumkvælstof i fæces, såvel som der findes en mindre del organisk kvælstof
i ajlen. Ammoniakemission fra stalde er afhængig af ammoniakkoncentrationen i staldluften
og den luftmængde, der forlader bygningen (Rom et al., 1999).
Staldsystemerne har været genstand for megen forskning med henblik på at reducere
ammoniakfordampningen. Den grundlæggende tankegang er her, at arealer der er fugtige af
urin og gødning skal begrænses mest muligt, såvel i staldrummet, som i gyllekanaler/kummer.
For at få så lidt ammoniakfordampning som muligt, gælder det om at have så tørre
gulvflader som muligt, hvilket også harmonerer godt med ønsket om et godt dyremiljø.
Der findes forskellige tiltag til reduktion af ammoniakfordampningen, herunder:
1. Reducering (optimering) af proteinindholdet i foderet.
2. Tilsætning af additiver til foderet som begrænser ammoniakfordampningen.
3. Anvendelse af staldsystemer med lille potentiale for ammoniakfordampning.
4. Anvendelse af gødnings-/gyllehåndteringssystemer, med lille potentiale for
ammoniakfordampning, herunder eksempelvis gyllekøling og tilsætning af additiver
til gyllen.
1 og 2 beskrives i en særskilt DJF-gruppe, mens 3 og 4 beskrives i nærværende rapport. Her
skal dog nævnes, at forbedring i foderudnyttelsen hovedsageligt reducerer udskillelsen af
uorganisk kvælstof. Det vil – alt andet lige – medføre, at effekten af tiltag rettet mod den
flydende gødning vil blive mindre målt i mængde efterhånden som foderudnyttelsen
forbedres.
I denne rapport relateres ammoniakemissionen hovedsageligt til gødningens indhold af total
kvælstof. Det ville have været ønskeligt at kunne beregne ammoniakfordampningen som
funktion af ammoniumindholdet, men sådanne beregninger foreligger ikke. I fremtiden er det
ønskeligt, at der udvikles modeller, hvor gyllens sammensætning i højere grad indgår i
beregninger, dvs. ammoniumindhold, pH, temperatur mv. Et resultat heraf ville formentlig
være, at ændret fodring og dermed ændret sammensætning af gødningen vil slå igennem på
emissionsopgørelserne.
For at opnå væsentlig reduktion af ammoniakemission fra stalde er det ofte nødvendigt at
inddrage flere af tiltagene samtidig. Det skal samtidig understreges, at effekter af forskellige
reduktionstiltag ikke umiddelbart kan adderes, idet der kan forekomme vekselvirkninger, som
kan reducere eller forstærke den samlede effekt (se også kapitel 5).
Der findes i praksis stor variation i ammoniakemission fra stald til stald også inden for samme
dyreart og staldtype. De væsentligste årsager til dette er forskelle i staldtyper, indretning,
dyreart og fodringsstrategier, staldklima (herunder ventilationsforhold), den menneskelige
faktor (driftsledelse, adfærd og styring i relation til daglige funktioner i stalden).
13