Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

More documents

Recommendations

Info

I Danmark er der gennemført en række tiltag for at reducere ammoniakemissionen, hvilket er udmøntet i handlingsplanen for bæredygtigt landbrug, ammoniakhandlingsplanen og Vandmiljøplan I og II (Illerup et al., 2002). DMU foretager årligt en opgørelse af den samlede danske ammoniakemission. Endvidere har DMU foretaget fremskrivninger til 2010 af den danske emission. Fremskrivningerne er fortrinsvis estimeret ud fra udviklingstendenserne de seneste ti år. Lovmæssige tiltag som forventes at medvirke til ændringer i den fremtidige landbrugsdrift, er ligeledes inddraget. Derimod er effekten af mulige fremtidige ammoniakreducerende tekniske foranstaltninger ikke inddraget. I nærværende rapport vil der imidlertid blive givet bud på nye teknologiers bidrag til ammoniakreduktion. På grund af manglende erfaringer med den nye teknologi vil der være tale om meget grove estimater. Undergruppen har dog vurderet det væsentligt at medtage disse tal, fordi de kan bidrage til at give et så fuldstændigt billede som muligt af de virkemidler, som i sidste ende skal vælges i Vandmiljøplan III. Faktaboks: BAT noter Miljøbeskyttelsesloven pålægger den enkelte landmand i produktionen at anvende Bedste Tilgængelige Teknik således, at forureningen ud fra en samlet betragtning bliver mindst mulig (Eng: BAT = Best Available Techniques). EU Kommissionen udsender løbende ”BAT-reference documents” for forskellige sektorer (BREFrapporter). I november 2002 udsendte Kommissionen en BREF-rapport for intensive svine- og fjerkræbrug. De nationale myndigheder er forpligtet til at sørge for, at de lokale godkendelsesmyndigheder følger med i eller underrettes om udviklingen inden for den bedste tilgængelige teknik. Med udgangspunkt i Kommissionens BREF-rapport skal der foretages en vurdering af, hvad der kan betragtes som Bedste Tilgængelige Teknikker under danske produktionsforhold. Skov- og Naturstyrelsen har i den forbindelse kontaktet Dansk Landbrugsrådgivning mhp. en sådan vurdering, samt beskrivelse af bedste tilgængelige teknikker inden for landbruget. Styrelsen og rådgivningscenter har drøftet muligheden for at udvikle Dansk Landbrugsrådgivnings system for Byggeblade, således at byggebladene ud over at beskrive konstruktionsmæssige retningslinier også beskrive miljømæssig effekt og økonomiske omkostninger ved etablering og drift. 12
4 Kortlægning af teknologier Reduktion af kvælstof gennem kæden foder-stald-lager-udbringning har betydning for, hvor meget ammoniak, der potentielt kan tabes i de efterfølgende led. I denne rapport ses på reduktionsmulighederne i stald, lager og ved gylleseparering og biogasbehandling. 4.1 Stald Ammoniak udvikles fra ajle og fæces, udskilt fra dyrene. En del ammoniak fordamper fra gødningsdækkede overflader i stalden. Fordampningskildestyrken er grundlæggende bestemt af mængden af ammoniumkvælstof, som udvikles primært i ajlen vel vidende, at der findes en mindre del ammoniumkvælstof i fæces, såvel som der findes en mindre del organisk kvælstof i ajlen. Ammoniakemission fra stalde er afhængig af ammoniakkoncentrationen i staldluften og den luftmængde, der forlader bygningen (Rom et al., 1999). Staldsystemerne har været genstand for megen forskning med henblik på at reducere ammoniakfordampningen. Den grundlæggende tankegang er her, at arealer der er fugtige af urin og gødning skal begrænses mest muligt, såvel i staldrummet, som i gyllekanaler/kummer. For at få så lidt ammoniakfordampning som muligt, gælder det om at have så tørre gulvflader som muligt, hvilket også harmonerer godt med ønsket om et godt dyremiljø. Der findes forskellige tiltag til reduktion af ammoniakfordampningen, herunder: 1. Reducering (optimering) af proteinindholdet i foderet. 2. Tilsætning af additiver til foderet som begrænser ammoniakfordampningen. 3. Anvendelse af staldsystemer med lille potentiale for ammoniakfordampning. 4. Anvendelse af gødnings-/gyllehåndteringssystemer, med lille potentiale for ammoniakfordampning, herunder eksempelvis gyllekøling og tilsætning af additiver til gyllen. 1 og 2 beskrives i en særskilt DJF-gruppe, mens 3 og 4 beskrives i nærværende rapport. Her skal dog nævnes, at forbedring i foderudnyttelsen hovedsageligt reducerer udskillelsen af uorganisk kvælstof. Det vil – alt andet lige – medføre, at effekten af tiltag rettet mod den flydende gødning vil blive mindre målt i mængde efterhånden som foderudnyttelsen forbedres. I denne rapport relateres ammoniakemissionen hovedsageligt til gødningens indhold af total kvælstof. Det ville have været ønskeligt at kunne beregne ammoniakfordampningen som funktion af ammoniumindholdet, men sådanne beregninger foreligger ikke. I fremtiden er det ønskeligt, at der udvikles modeller, hvor gyllens sammensætning i højere grad indgår i beregninger, dvs. ammoniumindhold, pH, temperatur mv. Et resultat heraf ville formentlig være, at ændret fodring og dermed ændret sammensætning af gødningen vil slå igennem på emissionsopgørelserne. For at opnå væsentlig reduktion af ammoniakemission fra stalde er det ofte nødvendigt at inddrage flere af tiltagene samtidig. Det skal samtidig understreges, at effekter af forskellige reduktionstiltag ikke umiddelbart kan adderes, idet der kan forekomme vekselvirkninger, som kan reducere eller forstærke den samlede effekt (se også kapitel 5). Der findes i praksis stor variation i ammoniakemission fra stald til stald også inden for samme dyreart og staldtype. De væsentligste årsager til dette er forskelle i staldtyper, indretning, dyreart og fodringsstrategier, staldklima (herunder ventilationsforhold), den menneskelige faktor (driftsledelse, adfærd og styring i relation til daglige funktioner i stalden). 13
Page 1 and 2: Forberedelse af Vandmiljøplan III
Page 3 and 4: Bilag .............................
Page 5 and 6: eduktionstiltag ikke umiddelbart ka
Page 7 and 8: Biogas Biogasfællesanlæggets hove
Page 9 and 10: 1 Indledning Som led i forberedelse
Page 11: 3 Næringsstoftab fra stald og lage
Page 15 and 16: Faktaboks: Staldtyper fjerkræ Skra
Page 17 and 18: For svinestaldenes vedkommende, er
Page 19 and 20: Udviklingen fortsætter og går nu
Page 21 and 22: danske gulve med fald må således
Page 23 and 24: Køling af gylle En række undersø
Page 25 and 26: emissionen vil i høj grad blive p
Page 27 and 28: Skråtstillede gyllekanaler med gla
Page 29 and 30: ammoniakfordampning fra gyllebehold
Page 31 and 32: Faktaboks: Status for overholdelse
Page 33 and 34: Tabel 4.5. Emissionsfaktorer for fa
Page 35 and 36: denitrifikationstabet af lagre af f
Page 37 and 38: økonomisk incitament til at fjerne
Page 39 and 40: partiklernes tilstand, hvorved det
Page 41 and 42: tilfælde være ca. 70 % af total N
Page 43 and 44: vandområde vil der således (fra d
Page 45 and 46: frigives biogas, der sælges eller
Page 47 and 48: afhænder den. Der arbejdes også m
Page 49 and 50: 4.5 Oparbejdning af fast fraktion f
Page 51 and 52: gård vil derfor være mindre end e
Page 53 and 54: Analysen omfatter behandling med sv
Page 55 and 56: Uden at det dog er nærmere analyse
Page 57 and 58: I tabel 6.2.-6.4. er anvendt en for
Page 59 and 60: Meromkostninger pr. yderligere udny
Page 61 and 62: enten de vedrører jordkøbet eller
Page 63 and 64:
6.4 Biogasanlæg Biogasanlæg behan
Page 65 and 66:
minimum skal hvile i sig selv, sål
Page 67 and 68:
8 Konklusion - fremtidsudsigter I d
Page 69 and 70:
Tabel 8.1. Foreløbige skøn for om
Page 71 and 72:
educere fosforudledningen tilstræk
Page 73 and 74:
apporten har imidlertid valgt at ta
Page 75 and 76:
Sommer, S.G. , Schjørring, J.K. an
Page 77 and 78:
Danmarks JordbrugsForskning Afdelin
Page 79 and 80:
I midten af halvfemserne gennemfør
Page 81 and 82:
Svinestalde Der sker en fortsat udv
Page 83 and 84:
Pedersen, S. and Sandbol, P. 2002 A
Page 85 and 86:
Gulvtypen har kun været etableret
Page 87 and 88:
NH3, kg/VPE pr. dag 0,09 0,08 0,07
Page 89 and 90:
Ud over den opnåede effekt på amm
Page 91 and 92:
Det er også vist at hyppig udmugni
Page 93 and 94:
Landsudvalget for Svin Afdeling for
Page 95 and 96:
Koncentreret svovlsyre er stærkt
Page 97 and 98:
Landsudvalget for Svin Afdeling for
Page 99 and 100:
6. Fremtid Den beskrevne metode med
Page 101 and 102:
50%, vil kvælstoftab til det omgiv
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
indtil videre kun resultater for ef
Page 107 and 108:
Landbrugets Rådgivningscenter Land
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Landbrugets Rådgivningscenter Land
Page 113 and 114:
Opkoncentrering og adskillelse af h
Page 115 and 116:
muligt. Hvis denne mulighed udnytte
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Der er store perspektiver ved en pr
Page 121 and 122:
periode hvor gyllebeholderen tømme
Page 123 and 124:
Reduktion i ammoniak tab, % 100 80
Page 125 and 126:
Sommer, S.G., Petersen, S.O. og Sø
Page 127 and 128:
(Petersen et al. 1998; Karlsson og
Page 129 and 130:
Figur 1. Potentialet for reduktion
Page 131 and 132:
fordampe som ammoniak og en betydel
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Fødevareøkonomisk Institut Afdeli
Page 137 and 138:
Tabel 1. Ammonium indhold i ubehand
Page 139 and 140:
Pct. Org.-N NH4-N P K Rå gylle og
Page 141 and 142:
følgende mulighed for at afsætte
Page 143:
Beregning: Ændring af ammoniumande
show all

Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?