Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

Svinestalde
Der sker en fortsat udvikling med hensyn til staldindretning, fodersammensætning mv. For 40
år siden var næsten alle svinestalde således indrettet med adskilt strøet leje og rensegang til
fast møg samt tørfodring. Siden er belægningen og den daglige tilvækst øget væsentligt og det
faste gulv i rensegangen blev erstattet med spaltegulv. Senere forsvandt stiopdelingen helt, og
hele stien fik spaltegulv, halmen forsvandt helt eller delvist, og tørfodringen blev i mange
tilfælde erstattet af vådfodring I nogle perioder har vådfodring været mest populært, og i
andre perioder har tørfodringsanlæg været de hyppigst anvendte. For nærværende udgør
andelen af vådfodringsanlæg omkring 40%.
Sideløbende med slagtesvinestaldens udvikling har der i perioder været forsøgt med bl.a.
torækkede kennelstalde med udeareal og zig-zag stalde med halmoverdækning over lejer, dvs.
eksempler på stalde med to klimazoner. I dag er toklimastalde med naturlig ventilation igen
blevet en aktuel løsning. Andre steder blev stalde med dybstrøelse taget i anvendelse.
Dybstrøelsesstalden er karakteristisk ved, at det meste af den væske, der tilføres stalden med
foder og vand, fordamper, da der praktisk taget ingen ajle-/gylleafløb er fra
dybstrøelsesstalde. Alt sammen noget, der påvirker ammoniakfordampningen fra stalden.
Udviklingen på farestaldsområdet har ligeledes været omfattende, fra ret store halmstrøede
farestier med en fravænningsalder på 10-12 uger til små stier med fuldt perforeret gulv uden
strøelse med en fravænningsalder på under 6 uger. Nutidens farestier er nu igen indrettet med
delvist fast gulv, ofte dækket med lidt strøelse. Efterhånden som fravænningsalderen blev
mindre og mindre, opstod der her et specielt behov for en smågrisestald til 5-6 uger gamle
grise, og der udvikledes specielle, kompakte smågrisestalde, hvor grisene var placeret i to-tre
etager, med fuldperforeret gulv uden strøelse. Denne opstaldningsform er nu helt ude af
billedet. Udviklingen fortsætter og går nu i retning mod "Multi-site"-systemet, hvor
smågriseproduktionen af smittemæssige årsager sker i en vis geografisk afstand fra
slagtesvineproduktionen. Slagtesvineproduktionen sker i de såkaldte FRATS-stalde (fra
fravænning til slagtning). Ifølge prognoser fra de Danske Slagterier, ventes 40% af grisene i
"Multi-site"-systemet at gå i FRATS stalde i 2005, og i 2010 forventes tallet at øges til hele
80%. Det vil sige, at den traditionelle smågrise-/ungsvinestald udgår, og at stien ventilations-
og varmemæssigt skal kunne håndtere grise fra under 10 til over 100 kg.
Der er en stigende bevågenhed over for såvel dyre- og arbejdsmiljø som det omgivende miljø.
Der er således i dag minimumskrav med hensyn til stiareal pr. dyr og til anvendelse af
rodemateriale. Til svin inden for vægtintervallet 85-110 kg skal der lovmæssigt være et
stiareal på minimum 0,65 m 2 , svarende til et staldareal på omkring 0,75 m 2 , når gangarealerne
regnes med. For svin med en gennemsnitsvægt på 110 kg og derover skal stiarealet være 1,0
m 2 eller mere. Hertil kommer, at der ikke fremover må bygges slagtesvinestalde med
fuldspaltegulv, idet lovgivningen kræver, at mindst 1/3 af stiarealet skal være forsynet med
fast gulv (i Sverige, hvor fuldspaltegulve har været forbudt siden 'halvfjerdserne, kræves der
ved holddrift og dimensionering efter en vægt på 95 kg et samlet areal på 0,9 m 2 , heraf 0,67
m 2 liggeareal). Med hensyn til anvendelse af rodemateriale er det indtil videre ikke nærmere
defineret, hvad det dækker over, men det er vel sandsynligt, at der inden for en årrække vil
komme et krav om, at rodematerialet skal være "meningsfyldt", dvs. ikke en bold eller et
bildæk, men noget der kan omsættes (fortæres), og så er tanken ikke langt væk fra
genindførelse af halmstrøelse, i hvert fald i Danmark, hvor der i princippet er halm nok. Disse
forhold som alle på én eller anden måde påvirker ammoniakfordampningen, vil utvivlsomt
komme til at præge udviklingen også de nærmeste ti år.
81