Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

større eller mindre grad ville sive op i staldmiljøet. Der er således her en teknisk løsning, som
på den ene side er positiv for dyrevelfærden, men negativ for miljøet.
For æglæggerhuse, er ammoniakfordampningen fra høns på gulv betydelig større end fra høns
i bure. Med udviklingen, der går væk fra burhøns, bevirker det en kraftig opfordring til at
udvikle nye gulvhønsesystemerne. Her arbejder man dog imod naturen, idet ideen med
gulvhøns er at give dem noget at beskæftige sig, hvorved der rodes meget ammoniak op i
staldmiljøet.
Ældre undersøgelser over indretningen af svinestalde
Såvel ved Statens jordbrugstekniske Forsøg (Nu Danmarks Jordbrugsforskning), som Ved
Danske slagterier er der over en lang årrække forsket i Stiudformningen i svinestalde. Så
tidligt som i 1979, Beretning nr. 2 fra SJF om ”Stiudformningens indflydelse på
slagtesvinenes tilbøjelighed til at svine i stien” undersøgtes de mest aktuelle typer af
slagtesvinestalde i Danmark. De var alle torækkede. Udtrykt i de tid som medgik pr. dag pr.
100 svin blot for at skrabe gødning, så varierede det fra 15,0 minutter i stalde med renseareal
midt i stalden og fodring i rundtrug, ned til kun 2,8 minutter i stalde med renseareal langs
ydervæggene og fodring i tværkkrybber. I førstnævnte stalde var praktisk taget hele stien
fugtig med et stort potentiale for ammoniakfordampning, mens størstedelen af stiarealet var
tørt i den anden, som er den staldtype der kom til at danne skole for den efterfølgende
udvikling. Stiudformningen undergår stadigvæk en udvikling, under påvirkning af nye krav. I
disse år bliver der således tages vidtgående hensyn til svinenes rodebehov, enten ved
anvendelse af halm eller andre rodematerialer. Anvendelse af halm er ikke blot et spørgsmål
om stiens funktion, det har også indflydelse på hvilket gødningssystem der kan anvendes.
4. Udbredelse af teknologien på landsplan
(Se her bidraget fra Arne Grønkjær Hansen, Landbrugets Rådgivningscenter vedrørende kvæg
og bidraget fra Poul Pedersen, Landsudvalget for Svin vedrørende svin)
5. Historisk udvikling og 6. Fremtid
Kvægstalde
For nogle årtier siden stod praktisk talt alle køer i bindestalde med halmstrøede lejer, ofte med
grebning til fast møg. Senere blev grebningen erstattet af en gødningsrist over en gyllekanal.
Samtidigt blev der skruet meget ned på anvendelsen af halmstrøelse, som ikke forliges ret
godt med gødningsriste og gylleanlæg. Efterhånden har sengestaldene konkurreret
bindestaldene ud, så vi i dag har en staldform med forholdsvis store gangarealer, som mere
eller mindre er fugtige af gødning, med et deraffølgende stort potentiale for fordampning af
ammoniak. Der er i samme periode også etableret et mindre antal dybstrøelsesstalde, som er
karakteristisk ved en ret stor fordampning af ammoniak, da der ikke sker en daglig rensning,
som i binde- og sengestalde. Den fremtidige opstaldningsform for malkekøer ventes forsat at
ske i sengestalde, som også egner sig til AMS malkning.
På ungdyrområdet var det for nogle årtier siden almindeligt at småkalve gik i halmstrøede
bokse og ung- og slagtekvæg stod bundne i halmstrøede båse. Efterhånden blev denne
opstaldningsform af arbejdsmæssige grunde helt fortrængt af spaltegulvsbokse med
gyllesystemer uden anvendelse af strøelse. På grund af at opstaldning i spaltegulvsbose ikke
anses for dyrevenlig, er denne opstaldningsform på retur og vi vil sikkert igen se mere
anvendelse strøelse. Da spaltegulvsbokse ligesom sengestalde har store fugtige arealer, vil der
også her være et stort potentiale for ammoniakfordampning.
80