Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

Udviklingen fortsætter og går nu i retning mod "Multi-site"-systemet, hvor
smågriseproduktionen af smittemæssige årsager sker i en vis geografisk afstand fra
slagtesvineproduktionen.
Slagtesvineproduktionen sker i de såkaldte FRATS-stalde (fra fravænning til slagtning).
Ifølge prognoser fra de Danske Slagterier, ventes 40% af grisene i "Multi-site"-systemet at gå
i FRATS stalde i 2005, og i 2010 forventes tallet at øges til hele 80%. Det vil sige, at den
traditionelle smågrise-/ungsvinestald udgår, og at stien ventilations- og varmemæssigt skal
kunne håndtere grise fra under 10 til over 100 kg.
Ved nybyggeri og renovering indrettes de fleste stalde i dag af dyrevelfærdsmæssige grunde
med delvist spaltegulv med henblik på at anvende strøelse til grisene på lejearealet. Dette
system rummer flere fordele. Der sker ikke kompostering i halmmåtten, og herved begrænses
stoftabet (Pedersen 2003, pers. med). Og det forventes, at de selvflydende gyllesystemer i
større udstrækning afløses af mekaniske udmugningsanlæg (Rom et al., 1999).
4.1.2.3 Fjerkræstalde
Det er vanskeligt at finde relevante data for tab fra fjerkræstalde. Det skyldes primært, at der
kun findes få danske undersøgelser på området, og de fleste udenlandske undersøgelser
repræsenterer staldsystemer, der ikke fuldt ud er sammenlignelige med danske forhold (Rom
et al., 1999).
Potentialet for ammoniakfordampning i slagtekyllingestalde er stort, idet slagtekyllinger
typisk produceres i stalde, hvor kyllingerne har mulighed for at rode i dybstrøelsen, der
dækker hele staldarealet. Det samme er tilfældet for æglæggende høns på dybstrøelse, i
modsætning til traditionelle æglæggerhuse med bure, hvor hønsene ikke har mulighed for at
rode i gødningen. Udviklingen mod et mere dyrevenligt system med høns på gulv er således
også en udvikling mod et større ammoniaktab på staldniveau.
4.1.2.4 Pelsdyrstalde
Minkproduktion sker for størstedelens vedkommende i torækkede åbne huse, hvor gødningen
falder ned på et sandlag ofte kombineret med en gyllekumme. På grund af et højt
proteinindhold i foderet og den specielle gødningshåndtering er der her en forholdsvis høj
ammoniakfordampning. Mens minkene i tidligere udredninger kun indgår med et lille bidrag
til den samlede ammoniakfordampning fra stalde, så viser en nærmere analyse, at minkene
tæller op imod 10 % af den samlede fordampning. Potentialet i at nedsætte
ammoniakfordampningen ligger først og fremmest i fuld implementering af gyllerender,
hvorved ammoniakfordampningen ca. kan halveres i forhold til opsamling på jord. For
ejendomme med store pelsdyrbesætninger (600 tæver eller flere) skal der inden udgangen af
2004 være indgivet ansøgning om godkendelse af et staldanlæg, hvor gødningen opsamles og
føres til gødningsopbevaringsanlæg. En opfyldelse af dette krav vil som oftest bestå i
etablering af gyllerender. For øvrige ejendomme med pelsdyr skal kravet være opfyldt inden
udgangen af 2007.
4.1.2.5 Stalde til får og heste
Her foreligger meget få data, men da de ofte går i dybstrøelsesstalde forventes det, at de
forhold, som er nævnt under strøelsesbaserede systemer til kvæg er implementerbare også for
får og heste (Rom et al., 1999).
19