Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

More documents

Recommendations

Info

5 Vekselvirkninger Effekten af et eller flere tiltag til begrænsning af N og P tab fra husdyrgødning bør beregnes for hele produktionssystemer. Ved en korrekt effektvurdering indgår de enheder som næringsstofferne passerer igennem fra fodring til udbringning i marken og optagelse i afgrøden. Koncentrationen af de forskellige former for næringsstoffer (for kvælstof, uorganisk og organisk form) samt randbetingelser som pH og tørstof bør indgå i vurderingen. Her gives eksempler på hvorledes fodring påvirker ammoniakfordampningen og modelberegninger af hvorledes tiltag i stalden har indflydelse på tabet fra lagret og udbragt gødning. Fodring Hovedparten af ammonium i husdyrgødning fra svin og kvæg dannes ved hydrolyse af urea i urinen. Mere end 55-60% af kvælstof udskilt fra svin og kvæg findes i urinen, og heraf er 70- 95% urea-kvælstof. Mindskes ekskretionen af urea på stald reduceres ammoniakemissionen fra stald, lager og udbragt gødning. I Danmark har man uden at reducere tilvæksten af slagtesvin mindsket ekskretionen af total kvælstof og især af urea ved at tilsætte essentielle aminosyrer til foderet. En randbetingelse som gyllens surhedsgrad betyder også meget for ammoniaktabet i både stald, lager og ved udbringning. Kan gødningens pH reduceres med 1 enhed vil det groft sagt indebære en reduktion af ammoniaktabet med en faktor 10. Denne effekt vil kun blive udtrykt hvis der efter start på lagringen ikke sker en stigning i gødningens pH som følge af biologiske processer i gødningen under lagring i stald og slutlager. I engelske og hollandske forsøg er det vist at en reduceret kvælstof-tilførsel til græs og kløvergræs har bevirket en reduceret ammoniakemission. I danske forsøg er det vist at en reduceret N-tilførsel har øget optagelsen af råprotein og dermed forårsaget en øget udskillelse af urin kvælstof, der som nævnt er kilden til ammoniak. Her er således eksempel på en kædebetragtning hvor gødskning får en direkte effekt på ammoniakemissionen; men effekten kan kun tolkes korrekt ved en systemanalyse. Ved at balancere kvælstof- og energitilførslen i tilskudsfoderet er det i et dansk forsøg vist, at koncentrationen af urea i urin kan reduceres uden at påvirke mælkeydelsen. Denne effekt er delvis udtrykt i praksis, idet kvælstof i suppleringsfoder er reduceret de senere år. Hvor der kun er staldfodring kan urea i urinen reduceres yderligere. Også kvæggødningens pH kan påvirkes gennem fodring af dyrene, der vil påvirke gødningens indhold af organiske syrer. Modellering En dynamisk model til beregning af ammoniakemissionen fra en gård med malkebesætning eller med fedekvæg er blevet udviklet af Hutchings et al. (1996). Med modellen kan det f.eks. vises, at ammoniaktabet reduceres ved at øge græsningsperioden for fedekvæg. Reduktionen i emissionen skyldes, at ammoniaktabet fra græssende dyr er lavt, da der ikke er emission fra gødningsklatter, og urea i urin siver ned i jorden før det hydrolyseres; ammoniakemissionen fra urinpletter er derfor væsentlig lavere end fra udbragt gylle, der har et højere tørstofindhold og derfor en ringere infiltrationsevne. Fra dyr på stald er der også flere emissionskilder (stald, lager og udbragt gødning). Modellen kan også benyttes til at beregne vekselvirkninger ved forskellige tiltag til begrænsning af ammoniakemission fra landbruget (Sommer og Hutchings, 1995). Reduceres ammoniakemissionen fra stalde, øges ammonium-indholdet i og dermed ammoniakemissionen fra lagret og udbragt gylle. Reduktion i ammoniakfordampning fra en 50
gård vil derfor være mindre end emissionsreduktionen fra stalden, fordi der vil ske en stigning i emissionen fra lager og udbragt gødning. Sådanne effekter kunne håndteres med en regnearksmodel. Med den dynamiske model kan det imidlertid vises, at et låg på gyllebeholdere begrænser ammoniaktabet og også øger tørstofindholdet i gyllen, fordi nedbør ikke opsamles i beholderen. Hvis gyllen derpå bredspredes i marken, vil det højere tørstofindhold mindske infiltrationen og dermed øge ammoniakemissionen. Konsekvensen heraf er, at et låg på gyllen ikke reducerer det samlede ammoniaktab (figur 4.2.). Med modelberegningerne kan vi vise, at nedfældning løser dette problem. Ammoniakemission relativt til gård uden reduktions tiltag, % 120 100 80 60 40 20 0 A: Stald, opbinding af malkekvæg B: Lager, lecasten C: Lager, fast låg D: Mark, nedfældning af gylle A+C+D Figur 4.2. Effekten af forskellige 1 strategier 2 3 til 4begrænsning 5 6 af ammoniakemission fra en malkebesætning, der er på græs i sommerhalvåret og på stald med spaltegulv, hvor gødningen udmuges som gylle (Sommer og Hutchings, 1995). Det er vist, at vekselvirkning mellem forskellige kilder på en gård kan medføre, at en reduktion i ammoniakemission fra en kilde kan resultere i så store stigninger i emissionen fra andre kilder, at den totale ammoniakemission ikke ændres. Det er derfor vigtigt at undgå at benytte emissionsfaktorer som N emission pr. dyreenhed eller tab i pct. af total-N, da man så kan risikerer at vælge en fejlagtig strategi til begrænsning af emissionen. Disse faktorer påvirkes heller ikke af fodring. I stedet kan man, benytte enkle dynamiske modeller til beregning af effekten af forskellige tiltag til begrænsning af ammoniaktabet fra landbruget, hvor input til modellerne er fodring distribuering af N i organiske og uorganiske fraktioner samt gødningens pH og tørstofindhold (Hutchings et al., 1996). Det har imidlertid inden for den tidsmæssige ramme for udarbejdelsen af nærværende rapport ikke været muligt at arbejde med sådanne modeller. I rapporten opgøres ammoniakemissionen derfor i relation til gødningens total-kvælstof. 51
Page 1 and 2: Forberedelse af Vandmiljøplan III
Page 3 and 4: Bilag .............................
Page 5 and 6: eduktionstiltag ikke umiddelbart ka
Page 7 and 8: Biogas Biogasfællesanlæggets hove
Page 9 and 10: 1 Indledning Som led i forberedelse
Page 11 and 12: 3 Næringsstoftab fra stald og lage
Page 13 and 14: 4 Kortlægning af teknologier Reduk
Page 15 and 16: Faktaboks: Staldtyper fjerkræ Skra
Page 17 and 18: For svinestaldenes vedkommende, er
Page 19 and 20: Udviklingen fortsætter og går nu
Page 21 and 22: danske gulve med fald må således
Page 23 and 24: Køling af gylle En række undersø
Page 25 and 26: emissionen vil i høj grad blive p
Page 27 and 28: Skråtstillede gyllekanaler med gla
Page 29 and 30: ammoniakfordampning fra gyllebehold
Page 31 and 32: Faktaboks: Status for overholdelse
Page 33 and 34: Tabel 4.5. Emissionsfaktorer for fa
Page 35 and 36: denitrifikationstabet af lagre af f
Page 37 and 38: økonomisk incitament til at fjerne
Page 39 and 40: partiklernes tilstand, hvorved det
Page 41 and 42: tilfælde være ca. 70 % af total N
Page 43 and 44: vandområde vil der således (fra d
Page 45 and 46: frigives biogas, der sælges eller
Page 47 and 48: afhænder den. Der arbejdes også m
Page 49: 4.5 Oparbejdning af fast fraktion f
Page 53 and 54: Analysen omfatter behandling med sv
Page 55 and 56: Uden at det dog er nærmere analyse
Page 57 and 58: I tabel 6.2.-6.4. er anvendt en for
Page 59 and 60: Meromkostninger pr. yderligere udny
Page 61 and 62: enten de vedrører jordkøbet eller
Page 63 and 64: 6.4 Biogasanlæg Biogasanlæg behan
Page 65 and 66: minimum skal hvile i sig selv, sål
Page 67 and 68: 8 Konklusion - fremtidsudsigter I d
Page 69 and 70: Tabel 8.1. Foreløbige skøn for om
Page 71 and 72: educere fosforudledningen tilstræk
Page 73 and 74: apporten har imidlertid valgt at ta
Page 75 and 76: Sommer, S.G. , Schjørring, J.K. an
Page 77 and 78: Danmarks JordbrugsForskning Afdelin
Page 79 and 80: I midten af halvfemserne gennemfør
Page 81 and 82: Svinestalde Der sker en fortsat udv
Page 83 and 84: Pedersen, S. and Sandbol, P. 2002 A
Page 85 and 86: Gulvtypen har kun været etableret
Page 87 and 88: NH3, kg/VPE pr. dag 0,09 0,08 0,07
Page 89 and 90: Ud over den opnåede effekt på amm
Page 91 and 92: Det er også vist at hyppig udmugni
Page 93 and 94: Landsudvalget for Svin Afdeling for
Page 95 and 96: Koncentreret svovlsyre er stærkt
Page 97 and 98: Landsudvalget for Svin Afdeling for
Page 99 and 100: 6. Fremtid Den beskrevne metode med
Page 101 and 102:
50%, vil kvælstoftab til det omgiv
Page 103 and 104:
Danmarks JordbrugsForskning Afdelin
Page 105 and 106:
indtil videre kun resultater for ef
Page 107 and 108:
Landbrugets Rådgivningscenter Land
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Landbrugets Rådgivningscenter Land
Page 113 and 114:
Opkoncentrering og adskillelse af h
Page 115 and 116:
muligt. Hvis denne mulighed udnytte
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Der er store perspektiver ved en pr
Page 121 and 122:
periode hvor gyllebeholderen tømme
Page 123 and 124:
Reduktion i ammoniak tab, % 100 80
Page 125 and 126:
Sommer, S.G., Petersen, S.O. og Sø
Page 127 and 128:
(Petersen et al. 1998; Karlsson og
Page 129 and 130:
Figur 1. Potentialet for reduktion
Page 131 and 132:
fordampe som ammoniak og en betydel
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Fødevareøkonomisk Institut Afdeli
Page 137 and 138:
Tabel 1. Ammonium indhold i ubehand
Page 139 and 140:
Pct. Org.-N NH4-N P K Rå gylle og
Page 141 and 142:
følgende mulighed for at afsætte
Page 143:
Beregning: Ændring af ammoniumande
show all

Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?