Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

More documents

Recommendations

Info

fosfor på landsplan. Samlet set bidrager driften af anlæggene til en forbedret næringsstofudnyttelse. Der er risiko for ammoniakfordampning fra den afgassede biomasse, der har et stort ammoniumindhold, men ved omhyggelig lagring og udbringning er ammoniakfordampningen ikke større end ved ubehandlet gylle. De mest avancerede biogas-gyllesepareringsanlæg forventes der opnået en bedre udrådning af det organiske materiale, end det er muligt i traditionelle biogasanlæg. Den bedre udrådning opnås bl.a. ved procestrin, der direkte eller indirekte er en del af separeringsdelen af anlægget. Dette giver en højere energiproduktion. Det er her en af de væsentlige fordele ved at kombinere biogasanlæg og separation ligger. Der er en betydelig størrelseseffekt, når det drejer sig om økonomien i biogas-fællesanlæg. De tilknyttede landbrugsbedrifter påvirkes imidlertid ikke heraf, idet afhentningsfrekvensen indrettes efter de enkelte bedrifters gødningsproduktion. Der er interesse for nye anlæg blandt landmændene, ikke mindst på grund af mulighederne for separering af gylle i forbindelse med biogasfællesanlægget, og den deraf følgende mulighed for at afsætte overskydende næringsstoffer, og dermed opnå lempelser fra lovgivningens arealkrav. I foråret 2003 er der skabt afklaring om de økonomiske rammevilkår for biogas, så rentabel drift er en mulighed. Forgasning og pyrolyse Forbrænding af husdyrgødning anvendes ikke i Danmark. Det skyldes bl.a. ønsket om at anvende gødningens indhold af kvælstof så optimalt som muligt. Der er tale om en ny teknologi, der ikke benyttes i praksis, men der er store perspektiver ved en praktisk anvendelse af forgasnings- og pyrolyseteknologien (strøm, varme, flydende brændstof). Der er dog mange uafklarede forhold, hvorfor pyrolyse af svinegødningstørstof formodentlig ikke vil være moden til anvendelse i praksis de første 5-10 år. Forskellige hensyn I bestræbelserne på at reducere ammoniakemissionen fra landbruget er det vigtigt at inddrage en vurdering af sideeffekter ved de tiltag man benytter. Her kan nævnes effekter på dyrenes velfærd, arbejdsmiljø drivhusgas-emission i form af lattergas, korrosion af installationer og maskiner etc. Der kan således være konfliktende hensyn at tage i forbindelse med husdyrproduktionen. Løsdriftstalde med naturlig ventilation er godt for dyrevelfærden, men ikke for næringsstofbegrænsningen. Omvendt kan begrænsning af lugtgener af hensyn til arbejdsmiljøet gå hånd i hånd med begrænsning af næringsstofudledningen. Disse relationer er vigtige at holde sig for øje, når der skal træffes valg af teknologiske virkemidler i forbindelse med VMP III. Afsluttende kommentar I denne rapport er det forsøgt at finde frem til de teknologier, som i forhold til reduktionspotentiale og økonomi, er værd at satse på i fremtiden. En del af beregningerne og de værdier, som fremstilles i rapporten er behæftet med stor usikkerhed. Gruppen bag 72
apporten har imidlertid valgt at tage tallene med for at give det for nuværende bedste bud på fremtidens landbrugsteknologi inden for stald, lager, gylleseparering og biogas. Det er klart, at forudsætningerne for indførelse af ny teknologi på de enkelte bedrifter er meget forskellige. Derfor bliver der også tale om forskellige teknologivalg bedrifterne i mellem, hvis der skal opnås en optimal løsning. 73
Page 1 and 2:
Forberedelse af Vandmiljøplan III
Page 3 and 4:
Bilag .............................
Page 5 and 6:
eduktionstiltag ikke umiddelbart ka
Page 7 and 8:
Biogas Biogasfællesanlæggets hove
Page 9 and 10:
1 Indledning Som led i forberedelse
Page 11 and 12:
3 Næringsstoftab fra stald og lage
Page 13 and 14:
4 Kortlægning af teknologier Reduk
Page 15 and 16:
Faktaboks: Staldtyper fjerkræ Skra
Page 17 and 18:
For svinestaldenes vedkommende, er
Page 19 and 20:
Udviklingen fortsætter og går nu
Page 21 and 22: danske gulve med fald må således
Page 23 and 24: Køling af gylle En række undersø
Page 25 and 26: emissionen vil i høj grad blive p
Page 27 and 28: Skråtstillede gyllekanaler med gla
Page 29 and 30: ammoniakfordampning fra gyllebehold
Page 31 and 32: Faktaboks: Status for overholdelse
Page 33 and 34: Tabel 4.5. Emissionsfaktorer for fa
Page 35 and 36: denitrifikationstabet af lagre af f
Page 37 and 38: økonomisk incitament til at fjerne
Page 39 and 40: partiklernes tilstand, hvorved det
Page 41 and 42: tilfælde være ca. 70 % af total N
Page 43 and 44: vandområde vil der således (fra d
Page 45 and 46: frigives biogas, der sælges eller
Page 47 and 48: afhænder den. Der arbejdes også m
Page 49 and 50: 4.5 Oparbejdning af fast fraktion f
Page 51 and 52: gård vil derfor være mindre end e
Page 53 and 54: Analysen omfatter behandling med sv
Page 55 and 56: Uden at det dog er nærmere analyse
Page 57 and 58: I tabel 6.2.-6.4. er anvendt en for
Page 59 and 60: Meromkostninger pr. yderligere udny
Page 61 and 62: enten de vedrører jordkøbet eller
Page 63 and 64: 6.4 Biogasanlæg Biogasanlæg behan
Page 65 and 66: minimum skal hvile i sig selv, sål
Page 67 and 68: 8 Konklusion - fremtidsudsigter I d
Page 69 and 70: Tabel 8.1. Foreløbige skøn for om
Page 71: educere fosforudledningen tilstræk
Page 75 and 76: Sommer, S.G. , Schjørring, J.K. an
Page 77 and 78: Danmarks JordbrugsForskning Afdelin
Page 79 and 80: I midten af halvfemserne gennemfør
Page 81 and 82: Svinestalde Der sker en fortsat udv
Page 83 and 84: Pedersen, S. and Sandbol, P. 2002 A
Page 85 and 86: Gulvtypen har kun været etableret
Page 87 and 88: NH3, kg/VPE pr. dag 0,09 0,08 0,07
Page 89 and 90: Ud over den opnåede effekt på amm
Page 91 and 92: Det er også vist at hyppig udmugni
Page 93 and 94: Landsudvalget for Svin Afdeling for
Page 95 and 96: Koncentreret svovlsyre er stærkt
Page 97 and 98: Landsudvalget for Svin Afdeling for
Page 99 and 100: 6. Fremtid Den beskrevne metode med
Page 101 and 102: 50%, vil kvælstoftab til det omgiv
Page 105 and 106: indtil videre kun resultater for ef
Page 107 and 108: Landbrugets Rådgivningscenter Land
Page 111 and 112: Landbrugets Rådgivningscenter Land
Page 113 and 114: Opkoncentrering og adskillelse af h
Page 115 and 116: muligt. Hvis denne mulighed udnytte
Page 119 and 120: Der er store perspektiver ved en pr
Page 121 and 122: periode hvor gyllebeholderen tømme
Page 123 and 124:
Reduktion i ammoniak tab, % 100 80
Page 125 and 126:
Sommer, S.G., Petersen, S.O. og Sø
Page 127 and 128:
(Petersen et al. 1998; Karlsson og
Page 129 and 130:
Figur 1. Potentialet for reduktion
Page 131 and 132:
fordampe som ammoniak og en betydel
Page 133 and 134:
Danmarks JordbrugsForskning Afdelin
Page 135 and 136:
Fødevareøkonomisk Institut Afdeli
Page 137 and 138:
Tabel 1. Ammonium indhold i ubehand
Page 139 and 140:
Pct. Org.-N NH4-N P K Rå gylle og
Page 141 and 142:
følgende mulighed for at afsætte
Page 143:
Beregning: Ændring af ammoniumande
show all

Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?