Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

I midten af halvfemserne gennemførtes et større EU forskningsprojekt (Emissions of Aerial
Pollutants in Livestock Buildings in Northern Europe, 1992-96). Resultatet af 329 enkelt
målinger af 24 timers varighed er summarisk vist i tabel 2, udtrykt som mg NH3 pr. time pr.
varmeproducerende enhed. En varmeproducerende enhed (vpe) svarer 1000 W i total
varmeproduktion og er af samme størrelsesorden som en gødningsproducerende enhed. (En
malkeko af stor race tæller f.eks. ca. 1,2 vpe afhængig af vægt og mælkeydelse og et
slagtesvin på 70 kg ca. 0,2 afhængig af foderstyrke)
Kategori Danmark England Holland Tyskland Gennemsnit
Malkekøer, med strøelse 485 319 790 497 522
Malkekøer, sengestalde 848 1222 1649 1113 1208
Slagtekvæg, med strøelse 690 571 631
Slagtekvæg, spaltegulv 1166 1197 575 979
Kalve, med strøelse 1024 252 519 598
Kalve, spaltegulv 1023 1410 1217
Søer, med strøelse 848 2226 1537
Søer, spaltegulv 1234 1240 1747 1401 1406
Smågrise, spaltegulv 750 508 364 339 490
Slagtesvin, med strøelse 2241 1200 1721
Slagtesvin, spaltegulv 1635 1366 1627 1588 1554
Høns på gulv, dybstrøelse 3643 2753 3179 3192
Høns , bure 711 3120 550 199 1145
Slagtekyllinger, strøelse 343 1676 900 1476 1099
Tabel 2 Ammoniakfordampning udtrykt som mg NH3 pr. time pr. varmeproducerende enhed.
Kilde: EU projekt PL 900 7003, 1992-96, Koerkamp et al.
Variationen i ammoniakemission fra stald til stald har været stor. Det samme gælder
variationen fra land til land som det fremgår af tabellen. Det kan dog konkluders at
ammoniakfordampningen fra sengestalde er ca. dobbelt så stor som fra bindestalde.
Groft set, så er ammoniakfordampningen fra kvægstalde (malkekvæg, slagtekvæg, kalve)
cirka dobbelt så stor for stalde med spaltegulv, som fra stalde med fastgulv og strøelse. Set i
sammenhæng med at bindestalde næsten helt er erstattet af sengestalde er der således en stor
udfordring i at reducere ammoniakfordampningen fra stalde med spaltegulv.
For svinestaldenes vedkommende, er der ikke den samme forskel mellem strøede og ustrøede
stalde, hvilket sandsynligvis kan forklares ved at stalde med spaltegulv til kalve og
slagtekvæg har store fugtige gulvarealer, mens stalde med spaltegulve/riste i svinestalde har
en mindre andel af gulvet, der er fugtigt.
Sammenlignes resultaterne i DJF rapport 36 med resultatet af EU undersøgelsen for samme
kategori af dyr, synes de to undersøgelser at være i god overensstemmelse med hinanden.
I stalde med fastmøgsystemer (meget lidt brugt i dag) fjernes gødningen med skraberanlæg og
det er her vigtigt at der skrabes tit. Ved gyllesystemer handler det også om at få gødningen
fjernet hurtigt og at reducere gylleoverfladens areal. En teknik, som man specielt har forsket i
i Holland. Med henblik på at opnå bedst mulig luft i staldene anvendes der undertiden
gulvudsugning, hvorved der bortventilers en del ammoniak fra gyllekanalen, som ellers i
79