Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

5 Vekselvirkninger
Effekten af et eller flere tiltag til begrænsning af N og P tab fra husdyrgødning bør beregnes
for hele produktionssystemer. Ved en korrekt effektvurdering indgår de enheder som
næringsstofferne passerer igennem fra fodring til udbringning i marken og optagelse i
afgrøden. Koncentrationen af de forskellige former for næringsstoffer (for kvælstof, uorganisk
og organisk form) samt randbetingelser som pH og tørstof bør indgå i vurderingen. Her gives
eksempler på hvorledes fodring påvirker ammoniakfordampningen og modelberegninger af
hvorledes tiltag i stalden har indflydelse på tabet fra lagret og udbragt gødning.
Fodring
Hovedparten af ammonium i husdyrgødning fra svin og kvæg dannes ved hydrolyse af urea i
urinen. Mere end 55-60% af kvælstof udskilt fra svin og kvæg findes i urinen, og heraf er 70-
95% urea-kvælstof. Mindskes ekskretionen af urea på stald reduceres ammoniakemissionen
fra stald, lager og udbragt gødning. I Danmark har man uden at reducere tilvæksten af
slagtesvin mindsket ekskretionen af total kvælstof og især af urea ved at tilsætte essentielle
aminosyrer til foderet.
En randbetingelse som gyllens surhedsgrad betyder også meget for ammoniaktabet i både
stald, lager og ved udbringning. Kan gødningens pH reduceres med 1 enhed vil det groft sagt
indebære en reduktion af ammoniaktabet med en faktor 10. Denne effekt vil kun blive udtrykt
hvis der efter start på lagringen ikke sker en stigning i gødningens pH som følge af biologiske
processer i gødningen under lagring i stald og slutlager.
I engelske og hollandske forsøg er det vist at en reduceret kvælstof-tilførsel til græs og
kløvergræs har bevirket en reduceret ammoniakemission. I danske forsøg er det vist at en
reduceret N-tilførsel har øget optagelsen af råprotein og dermed forårsaget en øget udskillelse
af urin kvælstof, der som nævnt er kilden til ammoniak. Her er således eksempel på en
kædebetragtning hvor gødskning får en direkte effekt på ammoniakemissionen; men effekten
kan kun tolkes korrekt ved en systemanalyse.
Ved at balancere kvælstof- og energitilførslen i tilskudsfoderet er det i et dansk forsøg vist, at
koncentrationen af urea i urin kan reduceres uden at påvirke mælkeydelsen. Denne effekt er
delvis udtrykt i praksis, idet kvælstof i suppleringsfoder er reduceret de senere år. Hvor der
kun er staldfodring kan urea i urinen reduceres yderligere. Også kvæggødningens pH kan
påvirkes gennem fodring af dyrene, der vil påvirke gødningens indhold af organiske syrer.
Modellering
En dynamisk model til beregning af ammoniakemissionen fra en gård med malkebesætning
eller med fedekvæg er blevet udviklet af Hutchings et al. (1996). Med modellen kan det f.eks.
vises, at ammoniaktabet reduceres ved at øge græsningsperioden for fedekvæg. Reduktionen i
emissionen skyldes, at ammoniaktabet fra græssende dyr er lavt, da der ikke er emission fra
gødningsklatter, og urea i urin siver ned i jorden før det hydrolyseres; ammoniakemissionen
fra urinpletter er derfor væsentlig lavere end fra udbragt gylle, der har et højere tørstofindhold
og derfor en ringere infiltrationsevne. Fra dyr på stald er der også flere emissionskilder (stald,
lager og udbragt gødning).
Modellen kan også benyttes til at beregne vekselvirkninger ved forskellige tiltag til
begrænsning af ammoniakemission fra landbruget (Sommer og Hutchings, 1995). Reduceres
ammoniakemissionen fra stalde, øges ammonium-indholdet i og dermed
ammoniakemissionen fra lagret og udbragt gylle. Reduktion i ammoniakfordampning fra en
50