Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

4.5 Oparbejdning af fast fraktion fra separering ved forgasning og
pyrolyse
(Dette afsnit bygger på bilag 12 og Peder Stoholm pers. medd. 2003)
Ved separering af gylle eller ved kildeseparering i stalden produceres en fast, tørstofrig
fraktion af gødning, der kan transporteres til landbrugsejendomme med behov for
plantenæringsstoffer. Det har indtil nu ikke været muligt at få en ordentlig betaling for de
næringssalte, der bliver eksporteret i den faste fraktion. Årsagerne hertil kan være mange,
men formentlig vil man kunne øge værdien ved en videreforarbejdning af gødningen til en
mineralsk gødning.
En forarbejdning kan bestå i en reduktion af gødningens volumen og masse. Denne reduktion
kan opnås ved at brænde det organiske materiale og udnytte asken som gødning. Ved
traditionel afbrænding vil gødningens indhold af kvælstof gå tabt, derfor er det vigtigt at
reducere kvælstofindholdet mest muligt før forbrændingen. Ved forgasning og pyrolyse, som
er en proces, der foregår under iltfrie forhold, vil kvælstoffet hovedsageligt blive udsendt som
ammoniak, som efterfølgende kan tilbageholdes ved hjælp af en scrubber (se afsnit 4.1.3.2.).
Samtidig med at gødningens volumen reduceres, produceres energi. Som bekendt kan
energiindhold frigøres ved hhv. en anaerob omsætning (biogasproduktion), eller ved en
oxidation (forbrænding). Ved forgasning og pyrolyse omsættes gødningens organiske stof til
gasser, bl.a. ammoniak der kan fjernes fra gassen før denne benyttes til energifremstilling ved
forbrænding i f.eks. en gasturbine. Her kan dog opstå problemer med tjæredannelse.
Erfaringerne med forgasning og pyrolyse af gødning er få. I USA er der endnu kun tale om
laboratorieforsøg af systemets delelementer. Der er endnu ikke opført et samlet
demonstrationsanlæg, hvorfor det naturligvis er vanskeligt at komme med sikre bud på den
økonomiske ramme for et samlet anlæg.
De amerikanske forskere vurderer, at pyrolyseanlæg vil have en størrelse, som kræver en
anselig tilhørende svineproduktion. Det anslås således, at et fuldskala-anlæg vil have en
kapacitet på mindst 250 ton pr. dag. Dette svarer rundt regnet til den daglige produktion af
gødningstørstof fra ca. 650.000 slagtesvin, som af hensyn til omkostningerne til transport af
gødningen, bør være lokaliseret tæt på pyrolyseanlægget. Dette synes imidlertid ikke
urealistisk visse steder i Danmark, fx på Mors eller Als. Eventuelt kan gødning fra svin
erstattes af anden biomasse i form af fx gødning fra slagtekyllingeproduktion, træflis eller
husholdningsaffald.
I Danmark foregår der forsøg med pyrolyse af gødning ved Danmarks Tekniske Universitet.
Erfaringerne er indtil videre primært opnået i forsøgsanlæg. Her anvendes en såkaldt LT-CFB
proces, som rummer to procestrin. Først en pyrolyse og dernæst en forgasning af den koksrest
(ca. 20 % af biomassen), som pyrolysen efterlader. Udgangspunktet er egentlig halm og sigtet
er især samfyring på kraftværker, dvs. i meget stor skala. LT-CFB-forgasseren kan dog også
udføres mindre målestok til behandling af husdyrgødning, der fyringsteknisk er problematiske
LT-CTB-forgasseren forudsætter forudgående termisk tørring af husdyrgødningen. Der er
hidtil kun udført forsøg med halm, træ og tørret svinegødning, men der er grund til at tro, at
forgasseren også vil kunne fungere på både andre typer husdyrgødning og brændsler som
husholdningsaffald, spildevandsslam, affald fra sukkerproduktion og kød- og benmel..
(Stoholm 2003, pers. med.)
49