Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

For svinestaldenes vedkommende, er der ikke den samme forskel mellem strøede og ustrøede
stalde, hvilket sandsynligvis kan forklares ved at stalde med spaltegulv til kalve og
slagtekvæg har store fugtige gulvarealer, mens stalde med spaltegulve/riste i svinestalde har
en mindre andel af gulvet, der er fugtigt.
I stalde med fastmøgsystemer (meget lidt brugt i dag) fjernes gødningen med skraberanlæg og
det er her vigtigt, at der skrabes tit. Ved gyllesystemer handler det også om at få gødningen
fjernet hurtigt og at reducere gylleoverfladens areal. En teknik, som man specielt har forsket i
i Holland. Med henblik på at opnå bedst mulig luft i staldene anvendes der undertiden
gulvudsugning, hvorved der bortventileres en del ammoniak fra gyllekanalen, som ellers i
større eller mindre grad ville sive op i staldmiljøet. Der er således her en teknisk løsning, som
på den ene side er positiv for dyrevelfærden, men negativ for miljøet.
For æglæggerhuse, er ammoniakfordampningen fra høns på gulv betydelig større end fra høns
i bure. Med udviklingen, der går væk fra burhøns, bevirker det en kraftig opfordring til at
udvikle nye systemer til gulvdrift. Her arbejder man dog imod naturen, idet ideen med
gulvhøns er at give dem noget at beskæftige sig med, hvorved der rodes meget ammoniak op i
staldmiljøet.
I relation til tabel 4.1. skal det også bemærkes, at der findes få målinger af ammoniaktab og
denitrifikationstab fra dybstrøelsesstalde, og at tabene fra kvægstalde formodes ikke at være
store. Fra svinestalde med dybstrøelse kan ammoniak- og denitrifikationstabene vise sig at
være betydelige.
4.1.2 Udviklingen
Dette afsnit bygger på bilag 1 og ”Teknologiske muligheder for reduktion af
ammoniakfordampningen fra landbruget. Ammoniakfordampning – redegørelse nr. 2” (Rom
et al. 1999))
Staldudformningen undergår til stadighed en udvikling under påvirkning af nye krav. I disse
år bliver der således taget vidtgående hensyn til dyrenes rodebehov, enten ved anvendelse af
halm eller andre rodematerialer. Anvendelse af halm er ikke blot et spørgsmål om staldens
funktion, det har også indflydelse på hvilket gødningssystem, der kan anvendes.
4.1.2.1 Kvægstalde
Det er forbundet med stor usikkerhed at bestemme ammoniakemission fra kvægstalde, da de
fleste stalde er udført med naturlig ventilation, hvor det er vanskeligt at bestemme luftskiftet i
stalden. Der er ikke fundet staldudformninger eller håndteringssystemer af gødningen, der
resulterer i væsentlig reduktion af ammoniakemission under alle forhold (Rom at al. 1999).
Bindestalde med staldgødning og separat ajleafløb blev tidligere anvendt til 80-90% af alle
malkekøer. Den faste gødning blev muget ud 1-2 gange dagligt. Emissionen var
bemærkelsesværdig lav (Rom et al., 1999).
Senere blev grebningen erstattet af en gødningsrist over en gyllekanal. Samtidigt blev der
skruet meget ned på anvendelsen af halmstrøelse, som ikke forliges ret godt med
gødningsriste og gylleanlæg. Efterhånden har sengestaldene konkurreret bindestaldene ud, så
vi i dag har en staldform med forholdsvis store gangarealer, som mere eller mindre er fugtige
af gødning, med et deraf følgende stort potentiale for fordampning af ammoniak. Der er i
samme periode også etableret et mindre antal dybstrøelsesstalde, som er karakteristisk ved en
ret stor fordampning af ammoniak, da der ikke sker en daglig rensning, som i binde- og
17