26.07.2013 Views

Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Danmarks JordbrugsForskning<br />

Afdeling for Jordbrugsteknik<br />

Den 5. februar 2003<br />

Sven G. Sommer<br />

Bilag nr. 15: Reduktion <strong>af</strong> ammoniaktab fra ajlebeholdere<br />

1. Beskrivelse <strong>af</strong> teknologien<br />

I ældre stalde bliver fast gødning opsamlet i grebningen bag dyrene og derfra bragt på<br />

lager. Urin, vaskevand, opløst fæces og lidt strå blev udledt gennem <strong>af</strong>løb fra grebningen<br />

og opsamlet i en ajle beholder. Ajle er således en blanding <strong>af</strong> urin, opløst fæces, spildt<br />

drikkevand og vaskevand.<br />

Det har i mange år været et krav at ajle skulle opbevares i en beholder med fast låg, typisk<br />

et betonlåg med udluftning <strong>til</strong> metangasser. Imidlertid er det muligt at begrænse<br />

ammoniakfordampning med de samme <strong>til</strong>tag som benyttes <strong>til</strong> begrænsning <strong>af</strong><br />

ammoniakfordampningen fra lagre gylle (Se Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt<br />

dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 604 <strong>af</strong> 15/07/2002).<br />

2. Kapacitet<br />

Ajle har et højt pH og et højt ammonium indhold, ammoniaktabs potentialet er derfor<br />

stort, hvilket bl.a. ses <strong>af</strong> de gamle Askov forsøg, hvor Iversen (1925) fandt at 49% <strong>af</strong><br />

kvælstofindhold i en lille ajlebeholder uden overdækning var tabt efter 8 mdr.<br />

opbevaring. Karlsson (1996) har målt et tab på 20-30 g NH3-N m -2 dag -1 fra ajle uden<br />

overdækning. Den svenske undersøgelse (Karlsson 1996) fandt sted fra april <strong>til</strong> juni og der<br />

blev foretaget 3 målinger. De tabsrater, der blev målt i Karlssons (1996) undersøgelse,<br />

svarer <strong>til</strong> størrelsen <strong>af</strong> ammoniaktabet fra <strong>af</strong>gasset gylle i løbet <strong>af</strong> forsommeren i<br />

undersøgelsen <strong>af</strong> Sommer (1997), hvilket skyldes at pH og ammoniumindhold er højt i<br />

både ajle og <strong>af</strong>gasset gylle. Det antages derfor, at den procentuelle ammoniakfordampning<br />

fra ajle uden overdækning svarer <strong>til</strong> tabet fra <strong>af</strong>gasset gylle. I ajle findes hovedparten <strong>af</strong><br />

kvælstofindholdet som ammonium, tabet i pct. <strong>af</strong> totalkvælstofindholdet er derfor <strong>af</strong><br />

samme størrelse som tabet i pct. <strong>af</strong> ammoniumindholdet, det årlige ammoniak tab fra ajle<br />

uden overdækning er således anslået <strong>til</strong> ca. 30% <strong>af</strong> ammonium- og total-N indholdet<br />

(Tabel 1).<br />

I en svensk undersøgelse <strong>af</strong> lagret ajle reducerede et lag halm på 8 cm ammoniaktabet fra<br />

lagret ajle med 60-70%, et 10 cm tykt lag lecasten reducerede tabet med mere end 80% og<br />

et låg reducerede tabet med mere end 90% <strong>af</strong> tabet fra en fri ajleoverflade (Karlsson,<br />

1996). Øges halmlaget <strong>til</strong> 20 cm antages ammoniaktabet fra lagret ajle at blive reduceret<br />

med mere end 80% <strong>af</strong> tabet fra ajle uden overdækning, svarende <strong>til</strong> reduktionen ved at<br />

dække gylle med et 20 cm lag halm (Tabel 1).<br />

Tabel 1. Faktorer for ammoniakfordampning for ajle under lagring ab stald. Det er vurderet, at<br />

der ikke sker denitrifikation fra lagre indeholdende flydende gødninger.<br />

Husdyrtype Gødning Fordampningsfaktor<br />

133

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!