Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

Køling af gylle
En række undersøgelser har vist, at reduceret gylletemperatur reducerer ammoniak- og
lugtemission. En lavere gylletemperatur kan opnås på flere måder, men de to mest oplagte er
at vælge staldsystemer med lav staldtemperatur, der indirekte også sænker gylletemperaturen
eller foretage en direkte køling af gyllen.
Køling kombineret med linespilsanlæg tegner lovende for så vidt angår reduktion af
ammoniakfordampning. Ud fra de foreløbige resultater vurderes det, at der kan opnås en
reduktion på 20-50 pct. i ammoniakfordampning sammenlignet med linespilsanlæg uden
køling. Graden af køling vil i de fleste systemer dog blive bestemt ud fra varmebehovet. Den
største reduktion må derfor forventes at blive i vinterperioden. Igangværende afprøvninger
skal dog afklare variationen over året.
Systemet forventes kun at have effekt for fordampningen fra staldrummet, idet
gylletemperaturen i lageret i overvejende grad afhænger af udetemperaturen og ikke af den
tilførte gylles temperatur.
Ind til videre findes der kun få stalde med nedstøbte køleslanger i gyllekanaler under
linespilsanlæg, og den beskrevne metode med nedstøbning af køleslanger kombineret med
skrabe-/linespilsanlæg forventes kun at få en relativ beskeden udbredelse. Dels kræves der
relativt lange gyllekanaler for at linespilsanlæg er økonomisk favorable, dels kræves det, at
varmen fra varmepumpen kan udnyttes og erstatte varme produceret med olie. Inden for
svineproduktion vil det specielt blive stalde til drægtige søer og slagtesvin, der kan komme i
betragtning.
Luftvasker/skrubber til rensning af staldluft for ammoniak
Det skønnes, at over 90% af svinestaldene i Danmark ventileres af mekaniske
ventilationsanlæg, som blæser afkastningsluft gennem skorsten ud i det fri. En luftrenser, der
kan rense afkastningsluften, vil derfor være en effektiv teknisk løsning til reducering af
ammoniakemission fra disse stalde.
Anvendelse af luftvasker til rensning af staldluft for ammoniak er meget ny; men teknologien
har længe været kendt og anvendt i industrien. I 2003 blev der introduceret to forskellige
typer luftvaskere på det danske marked. Den ene type er et decentralt anlæg (syrescrubber),
som kan installeres ved ventilationsskorsten. Foreløbige resultater fra undersøgelser tyder på
at mere end 80% af ammoniak og op til 65% lugt i afkastningsluften kan fjernes. Den anden
type er et centralt anlæg, hvortil ventilationsluften skal samles og renses biologisk. Foreløbige
resultater fra undersøgelser tyder på, at ammoniak- og lugtkoncentrationer kan reduceres op
til 80 %. Anlægget har også vist evne til at fjerne mere end 90 % af støvet i afgangsluften.
De seneste opgørelser viser, at det årlige kvælstoftab via afgangsluft fra svine- og
fjerkræstalde udgør ca. 18.600 tons., hvilket er svarende til ca. 32% af det samlede
kvælstoftab fra husdyrgødning. Hvis det skønnes forsigtigt, at en luftvasker har en
gennemsnitlig effektivitet på 50%, vil kvælstoftab til det omgivende miljø nedsætte
med18.600 x 0,9 x 0,5 = 8.370 tons om år. Kommercielle anlæg er ikke blevet afprøvet i
praksis, så det er ikke muligt at beregne omkostninger og driftsstabilitet er ikke testet.
Der er tekniske muligheder for at ”vaske” ammoniak i afgangsluften fra stalde, men der findes
endnu ikke et system, som har påvist driftsmæssige og økonomiske forhold over en længere
periode. Der er behov for at belyse miljømæssige konsekvenser, både negative og positive,
ved indføring af luftvasker i husdyrproduktionssystemet i Danmark. Endvidere bør systemer
23