Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

frigives biogas, der sælges eller anvendes i et kraft-varmeanlæg til produktion af el og varme,
som sælges til det kollektive forsyningsnet. Det færdigudrådnede materiale transporteres igen
med lastbil retur til landmændene, hvor det opbevares i gyllelagertanke, enten ved gårdene,
eller decentralt i området, alt efter hvor den skal anvendes som gødning.
Tilsætningen af affald sker primært for at øge biogasproduktionen, men også fordi der
almindeligvis opnås et behandlingsgebyr for modtagelse af affaldet.
Biogasfællesanlæggets hovedfunktion er således at producere energi, men samtidig
recirkuleres organisk affald fra samfundet, der anvendes som gødning sammen med
landbrugets egen husdyrgødning. En del af anlæggene omfatter hygiejniseringstrin, hvor
biomassen udsættes for 70 o C i en time eller tilsvarende. Denne behandling lever op til
kravene om hygiejnisering i de regler, som trådte i kraft den 1. maj 2003. For flere af de ældre
anlæg vil det imidlertid formentlig være nødvendigt med investeringer for at kunne leve op til
forordningen i forbindelse med håndtering af slagteriaffald. Under biogasprocessen sker der
en mineralisering af organisk bundet kvælstof. Den afgassede biomasse er endvidere mere
homogen, så den er lettere at håndtere, den kan deklareres næringsstofmæssigt, hvorved den
er lettere at afsætte til planteavlere eller andre, der har behov for gødningen, samt jord nok.
Samlet set bidrager driften af anlæggene til en forbedret næringsstofudnyttelse.
Anvendelsen af organisk affald kan medføre, at et givet område belastes med yderligere
næringsstoffer. Det afhænger af hvorledes dette affald ellers ville blive afsat. Det er tidligere
vurderet, at størstedelen af affaldet under alle omstændigheder ville blive udbragt på
landbrugsjord, men naturligvis ikke nødvendigvis i de mest husdyrtætte områder.
Transporten af gylle og affald medfører øget lastvognstransport i lokalområdet, hvilket øger
sliddet på lokale veje, giver øgede trafikgener og en risiko for flere trafikuheld.
Ved forgæring i et biogasanlæg omsættes organiske forbindelser af mikroorganismer og et af
produkterne er metan. Derved sker der en mineralisering af organisk bundet kvælstof og
ammoniumindholdet stiger. Korrekt håndteret vil det medføre en bedre udnyttelse af kvælstof
i husdyrgødningen, et reduceret handelsgødningsbehov og mindre tab af kvælstof til
vandmiljøet.
Der findes få systematiske undersøgelser af omsætningen af kvælstof i et biogasanlæg. De
fleste analyser af udrådnet blandet biomasse viser et ammoniumindhold på 80% af gyllens
total N indhold. I gylle fra biogasanlæg, hvor gyllen hovedsaglig bestod af svinegylle, har
ammoniumindholdet i udrådnet biomasse været 80-81% og fra biogasanlæg, hvor gyllen
hovedsagligt bestod af kvæggylle, har ammoniumindholdet i udrådnet kvæggylle været 70-
73%.
Tabel 4.10. Ammoniumandel i pct. af total kvælstofindholdet i udrådnet gylle.
Kvæggylle 72%
Svinegylle 80%
Blandet biomasse 80%
Ammoniaktabspotentialet er meget stort for afgasset gylle, men hvis overdækningen er
effektiv vil ammoniaktabet under lagring være ubetydeligt. Forsøg til nu har vist, at
ammoniaktabet fra udbragt udrådnet gylle er på niveau med ammoniaktabet fra ubehandlet
gylle.
45