Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

afhænder den. Der arbejdes også med et koncept, hvor landmænd betaler et vist beløb til
anlægget for at aftage, behandle gyllen og afsætte næringsstofferne. Den i praksis realiserede
salgsværdi vil afhænge af, om der kan findes et betalende marked for koncentrerede
næringsstoffraktioner (Aarhusegnens Andel, 2003).
4.4.3 Udviklingen
Det første biogasfællesanlæg blev etableret i 1984, som det første af tre nordjyske anlæg, der
blev etableret i perioden 1984 – 87. Tanken med disse anlæg var, at de skulle forsyne et
lokalsamfund med vedvarende energi. Det var først med vandmiljøplanen i midten af
1980erne, at de landbrugsmæssige aspekter blev aktuelle. Der blev stillet krav om en vis
lagertankkapacitet, og harmonireglerne blev indført. Mange landmænd indså dengang, at
biogasfællesanlæg kunne lette deres tilpasning til de nye regler.
Planlægningen af de fleste store biogasfællesanlæg blev påbegyndt sidst i firserne og etableret
i perioden 1989-95. Fra 1995 skulle lagertankkapaciteten ifølge lovgivningen være fuldt
udbygget. Efter dette faldt udbygningstakten med denne type anlæg betydeligt. Der blev så
etableret en række såkaldte barmarksværker, dvs. etablering af biogasanlæg i et område, hvor
der ikke hidtil har været kollektiv varmeforsyning, hvor der derfor også skal etableres et nyt
fjernvarmenet. Ved etablering af barmarksværk, var det igen energiforsyningen, der var det
centrale for initiativtagerne, der for en stor dels vedkommende var varmeforbrugere. Siden
1998 er der ikke etableret nye biogasfællesanlæg. Der har været, og der er fortsat
initiativgrupper, der arbejder med planer for realisering af projekter, bl.a. i de mest
husdyrintensive områder Als, Bjerre Herred, Mors og Thy, hvor forudsætningerne for
etablering af anlæg, i hvert fald når det gælder forsyningen med husdyrgødning, ikke findes
bedre i Danmark. Medvirkende til stagnationen i antallet af anlæg er, at der med elreformen
fra 1999 blev skabt tvivl om de fremtidige afregningsvilkår for biogasproduceret elektricitet.
Der findes i dag 20 biogasfællesanlæg og 50-55 gårdbiogasanlæg i drift på landsplan. De
findes fortrinsvist i relativt husdyrtætte områder i Jylland, dog er der endnu ingen fællesanlæg
i de mest husdyrintensive områder. Der findes to fællesanlæg på Sjælland, et på Lolland, tre
på Fyn og resten dvs. 14 findes i Jylland. Gårdbiogasanlæggene findes fortrinsvist i Nord-,
Midt- og Vestjylland. Danske biogasanlæg behandlede i 2001 1,7 mio. m 3 biomasse, heraf 1,4
mio. m 3 husdyrgødning, heraf behandlede fællesanlæggene ca. 1,2 mio. m 3 husdyrgødning og
gårdanlæggene 0,2 mio. m 3 . Biogasbehandlingen af gylle udgør en meget lille del af den
samlede produktion af husdyrgødning i Danmark, hvorimod andelen af organisk affald givet
er langt større, men den samlede mængde kendes ikke.
I forbindelse med et igangværende udredningsarbejde under Miljøministeriet og Økonomi- og
Erhvervsministeriet vedr. biogassens fremtidige rolle i den nationale klimapolitik og
rammebetingelserne i den forbindelse, har Energistyrelsen foretaget nogle skøn for den
fremtidige udbygning med biogasanlæg. Tabel 4.11. viser Energistyrelsens skøn for en
fremtidig udvikling over en 10-årig periode.
Tabel 4.11. Skøn for udvikling i behandlet biomassemængde. Kilde: Energistyrelsen.
Mio. m 3 pr. år Behandlet
mængde i
2001
Yderligere
mængde over
0 - 10 år
Behandlet
mængde i alt
efter 10 år
Husdyrgødning+ mavetarmindhold 1,4 4,3 5,7
Organisk industriaffald 0,3 0,7 1
I alt 1,7 5 6,7
47