Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

(Petersen et al. 1998; Karlsson og Jeppson 1995, Sommer 2001). Nye Engelske undersøgelser viser at
tabet af ammoniak fra lagret dybstrøelse kan været lavt ( Balsdon et al. 2000), det har ikke været
muligt at afgøre hvorfor de Engelske tab er lave; men strøelses niveau og stakkens størrelse kan være
en medvirkende årsag.
Staldgødning fra kvæg er typisk et relativt klægt materiale, der næsten flyder ud under lagring
og som følge heraf er muligheden for luftcirkulation i lagret kvæggødning ringe. Derfor har
man ikke kunnet påvise kompostering, dvs. temperaturstigninger, i hovedparten af de stakke
med kvæggødning, der er indgået i svenske og danske undersøgelser (Forshell, 1993, Petersen
et al. 1998).Ammoniakfordampningen fra lagre af fast kvæggødning er i en enkelt
undersøgelse målt til mellem 0,2-0,3 kg NH3-N pr. tons gødning svarende til 5% af total
kvælstofindholdet (Petersen et al., 1998). Det forholdsvis lave ammoniaktab kan som nævnt
skyldes at kvæggødningen ikke komposterer (Tabel 1). Tabet målt af Petersen et al. (1998)
kan også have været lavt, fordi opfyldningen af lageret skete på en gang og ikke ved gradvist
at fylde frisk gødning ovenpå gødningsstakken som i praksis.
Tabet af ammoniak fra staldgødning med højt halmindhold varierer afhængig af mængden af halm,
der er blevet strøet i stalden, fordi halm øger kulstof/kvælstof forholdet i strøelsen. Er forholdet højt
vil mikroorganismer i dybstrøelsen omsætte ammonium til organisk kvælstof og ammoniaktabet
reduceres (Maeda og Matsuda, 1997; Kirchman og Witter, 1989; Møller et al. 2000). Omvendt vil et
højere halmindhold også fremme komposteringsprocessen i lagre af fast husdyrgødning, hvilket øger
potentialet for ammoniakfordampning. Effekten af at øge halmindholdet i fast husdyrgødning er
derfor ikke entydig.
Der foreligger ikke veldokumenterede undersøgelser af ammoniakfordampningen ved lagring af
fjerkrægødning. Estimaterne givet i tabel 1 er således grove skøn. Det samme gør sig gældende for
heste, får og pelsdyr.
Tabel 1. Emissionsfaktorer for fast staldgødning og dybstrøelse under lagring eller kompostering
i mere end 100 dage ab stald.
Husdyrtype Gødning Emissionsfaktor
Kvæg Fast staldgødning
NH3-N i pct. af
total-N ab stald
Denitrifikation i pct.
af
total-N ab stald
5 ± 05 10 15
Dybstrøelse 25 ± 10 5 30
Svin Fast staldgødning 25 ± 10 15 40
Dybstrøelse 25 ± 10 15 40
Søer Dybstrøelse 25 ± 10 15 40
Høns Fjerkrægødning 5 ? 15?
Dybstrøelse 10 ? 10?
Slagtekyllinger, ænder og kDybstrøelse 15 ? 25?
Heste og får Dybstrøelse 5 ? 15?
Pelsdyr Fast staldgødning
Anm. Bemærk at en del fast gødning køres direkte i marken (Tabel 1).
15 ? 25?
Total N tab i pct. af
total-N ab stald
127