Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

6 Økonomi
I dette kapitel foretages driftsøkonomiske vurderinger af teknologier, der kan bidrage til at
forbedre kvælstof- og fosforudnyttelsen i husdyrgødningen og mindske tabet i de enkelte led i
gødningshåndteringskæden. Afsnittet er disponeret således, at der først gennemføres analyser
af teknologier og foranstaltninger til reduktion af ammoniaktabet fra stalde. Dernæst ses på
overdækning af gyllebeholdere og markstakke. En række typer af separeringsanlæg vurderes.
Endelig udføres analyser af biogasanlæg og kombinationer af separerings- og biogasanlæg.
Teknologier til læsning, pumpning, transport, fordeling og nedbringning er ikke omfattet.
Ved de enkelte teknologier anføres den forventede effekt på ammoniaktabet og på kvælstof-
og fosforudnyttelsen. Ved værdisætningen heraf forudsættes, at kvælstof og fosfor
efterfølgende håndteres og udnyttes optimalt i planteavlen i henhold til gældende regler
herom. Et sparet ammoniaktab i stalden findes efterfølgende som et merindhold i gødningen,
men tabes det igen under lagring og/eller udbringning er nytteværdien nul.
Fremstillingen er bevidst gjort resultatorienteret, da der i flere tilfælde kan henvises til mere
omfattende rapporter, hvor forudsætningerne er specificeret. De fleste af teknologierne er
under udvikling og afprøvning, hvilket betyder, at datagrundlaget er usikkert og mangelfuldt.
Der vil ved gennemgangen blive gjort opmærksom på disse forbehold.
For nogle af teknologierne vil potentialet for opnåelse af en bedre kvælstof- og
fosforudnyttelse og dermed et mindre udslip til miljøet være indirekte. Det sker enten ved, at
næringsstofferne kommer på en mere tilgængelig form for planterne og/eller ved, at
næringsstofferne opkoncentreres og derved lettere kan transporteres over længere afstande.
Endelig kan der til teknologierne være knyttet et lagrings- og transportsystem, der muliggør
kørsel over større afstande og omfordeling af gødningen fra husdyrholdere til planteavlere.
Ved biogasanlæg opnås tillige en energiproduktion og en reduktion af drivhusgasser,
smittekim og lugtgener. Sidstnævnte to fordele opnås også ved nogle af
separeringsteknologierne. Der vil blive gjort opmærksom på størrelsesordenen af disse
eksternaliteter, men der vil ikke i denne sammenhæng ske en værdisætning heraf. Det vil
kræve en samfundsøkonomisk cost-benefitanalyse, som ikke er formålet her.
Prisniveauet i analyserne vil være 2002-priser. Der tages ikke hensyn til eventuelle
skattemæssige konsekvenser. Forrentning og afskrivning af investerede beløb sker efter
annuitetsprincippet med en realrente på 5-6 pct. og afskrivningsperioder, der svarer til en
forventet teknisk levetid.
6.1 Tiltag i stalde
Under Landsudvalget for Svin pågår der et udredningsarbejde vedr. tiltag til reduktion af
ammoniakfordampning i stalde. Der er tale om ny teknologi, som enten knapt er
færdigudviklet eller med begrænset erfaringsgrundlag. Beregningerne i nedenstående tabel 6.1
hidrører fra dette udredningsarbejde. De er baseret på skøn og vurderinger ud fra hidtidige
erfaringer samt producentoplysninger i et vist omfang. Desuden er størrelsen af
fordampningsreduktionen ikke særlig veldokumenteret. Derfor er tallene meget foreløbige, og
kan kun anvendes til at angive en størrelsesorden for meromkostningerne ved de pågældende
tiltag. I eksemplet i tabel 6.1. er der regnet på en slagtesvineproduktion på 250 DE svarende
til 9.000 svin pr. år.
52