Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

Tabel 8.1. Foreløbige skøn for omkostninger ved tiltag i stalde, 9.000 slagtesvin produceret. Kilde: Poul
Pedersen, Landsudvalget for Svin og Fødevareøkonomisk Institut.
Svovlsyrebehand.
delvist
spaltegulv
Svovlsyrebehand.
drænet gulv
Luftrensning
svovlsyre
Luftrensning
biovasker
V-formet
kumme, delvist
spaltegulv
Køling+
skraber
delvist
spaltegulv
Red. i pct. 60 70 90 50 20 30
kr. pr. ton
20,2 19,3 41,1 22,7 6,6 10,2
gylle 1)
kr. pr. kg
red N
Kr. pr.
prod. svin
39,7 27,8 46,0 45,9 38,9 39,9
9 8,6 18,3 10,1 2,9 4,5
Hvis de to tabeller sammenholdes, ses det, at reduktionsprocenterne ikke er helt
overensstemmende. Det skyldes, at værdierne stammer fra forskellige kilder, og i øvrigt
baserer sig på få målinger og skøn, idet der er tale om ny og dermed ikke veldokumenteret
teknologi.
I øvrigt kan det ud fra tabellerne konkluderes, at det ser ud til, at det er mest fornuftigt at
investere i syrebehandling af gylle ud fra både en økonomisk og en miljømæssig betragtning.
Luftrensning er endnu relativt dyr, men samtidig med nedsættelse af ammoniakreduktionen
opnås en reduktion af lugtgenerne fra staldene, og det er der behov for i mange tilfælde.
Anvendelse af V-formede gyllekanaler og anvendelse af køling vil sandsynligvis opnå en vis
udbredelse; dog bidrager de to sidstnævnte teknologier kun i begrænset omfang til nedsættelse
af ammoniakfordampningen. Staldseparering og drænet gulv med skraber (kvægstalde), har
også et vist potentiale til reduktion af ammoniakfordampningen. I forbindelse med nybyggeri
vil meromkostningerne til drænet gulv med skrabere være beskedne.
Lagre
Det er ved lovgivning pålagt husdyrproducenter at benytte forskellige teknologier til
reduktion af ammoniakfordampning fra lagret gødning. Der produceres hovedsageligt gylle i
Danmark og det vurderes, at der med udgangspunkt i de gældende regler kun kan opnås
beskedne yderligere reduktioner i ammoniakfordampningen fra lagertanke selv ved
anvendelse af de mest avancerede og omkostningskrævende overdækningsformer.
Såfremt anvendelse af staldsystemer, der producerer fast staldgødning, vinder frem, vil der
være risiko for en øget fordampning fra lagret gødning, fordi ammoniaktabspotentialet fra
lagre med fast staldgødning er større end fra lagret gylle. Undersøgelserne af
ammoniakemissionen fra fast staldgødning er imidlertid gennemført i lille skala og der
mangler resultater fra fuldskalaforsøg, der kan verificere antagelserne. Det er også muligt, at
tabet vil afhænge af strøelsesniveau og stakkens størrelse og derfor være mindre end antaget i
de få undersøgelser, der er gennemført til dato.
Endvidere er de nuværende teknologier til reduktion af ammoniaktab fra fast staldgødning
ikke så effektive som teknologierne til reduktion af ammoniaktab fra lagret gylle. For at
reducere ammoniakemisisonen fra lagret fast staldgødning pålægger lovgivningen
landmanden at overdække fast staldgødningstakke, der ikke løbende tilføres gødning.
Uden overdækning er tabet fra markstakke 25 pct. af ammoniakindholdet. Tabet halveres ved
lufttæt overdækning. Fra 1. august 2004 er der lovkrav om anvendelse af kompostdug eller
69