Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

educere fosforudledningen tilstrækkeligt og dermed fjerne grundlaget for gylleseparering.
Endvidere kan myndighedernes krav til hygiejnisering af husdyrgødningen betyde, at
anlæggene bliver dyrere i drift.
En af fordelene ved at få adskilt kvælstof fra fosfor er, at de to næringsstoffer kan doseres på
marken uafhængigt af hinanden i overensstemmelse med afgrødernes gødningsbehov. Set i et
regionalt perspektiv, så kan behandlet husdyrgødning lettere flyttes fra oplande, der afvander
til særligt sårbare vandområder til oplande, der afvander til mere robuste vandområder. Det
bliver lettere at sikre, at markerne ikke fortsat overgødes med fosfor, hvilket ofte er tilfældet i
dag. En anden fordel ved at få adskilt organisk bundet kvælstof i husdyrgødningen fra det
direkte plantetilgængelige kvælstof er, at organisk bundet kvælstof på samme måde kan
flyttes til oplande, der afvander til mere robuste vandområder. I oplandet til det særligt sårbare
vandområde vil der således (fra de husdyrproduktioner, der er tilknyttet et anlæg) kunne blive
udbragt direkte plantetilgængeligt kvælstof (svarende til handelsgødning), hvorved
kvælstofudvaskningen vil blive mindre, end hvis der blev udbragt ubehandlet husdyrgødning.
På kort sigt kan en reduktion i fosfortildelingen opnås ved, at svineproducenter ændrer
fodringen (bl.a. ved brug af fytase) således, at fosforen bliver mere fordøjelig. Denne ændring
forventes at vinde indpas i de kommende år, da den kan gennemføres uden meromkostninger.
Dette vil dog ikke alene kunne fjerne fosforunderskuddet på alle intensive svinebedrifter. Det
vurderes, at specielt svinebedrifter vil have behov for at reducere fosforoverskuddet, men der
kan også på intensive kvægbedrifter være et mindre fosforoverskud (Jacobsen et al. 2002).
Styring af fosforudskillelsen via fodringen beskrives i et selvstændigt notat fra DJF i
forbindelse med forberedelsen af VMP III.
Der er betydelige størrelsesøkonomiske fordele ved separering, men samlet set er økonomien i
separeringsanlæg tvivlsom. Der skal være helt særlige forudsætninger tilstede:
1. Bedriften skal være placeret i et husdyrintensivt område, hvor der er høje jordpriser, og
hvor det er svært at få gylleaftaler og hvor gyllen skal transporteres meget langt.
2. Bedriften har en størrelse eller kan gå sammen med andre, således at den samlede mængde
udgør over 15.000 tons gylle.
3. Ejeren af bedriften skal ønske at udvide og bedriften vil efter udvidelsen være
uharmonisk, hvis der ikke skaffes mere jord. Separeringsanlægget kan derved betyde
besparelser i jordkøb.
4. Husdyrproduktionen skal over en længere periode kunne generere et betydeligt overskud
(over 2.800 kr. pr. ha pr. år svarende til 2.000 kr. pr. DE).
Biogas
Anvendelse af biogasanlæg har mange fordele og kun få ulemper. Biogasfællesanlæggets
hovedfunktion er at producere energi, men samtidig recirkuleres organisk affald fra
fødevareindustrien, der anvendes som gødning sammen med landbrugets egen
husdyrgødning. De nye anlæg omfatter hygiejniseringstrin, hvor biomassen udsættes for 70
o C i en time eller tilsvarende, og lever dermed op til EU-forordningen om anvendelse af
animalske biprodukter. For ældre anlæg er der formentlig behov for investeringer for at leve
op til hygiejniseringskravene.
Under biogasprocessen sker der en mineralisering af organisk bundet kvælstof. Den afgassede
biomasse er endvidere mere homogen, så den er lettere at håndtere, den kan deklareres
næringsstofmæssigt, hvorved den er lettere at afsætte til planteavlere eller andre, der har jord
nok. I sammenhæng med gylleseparering kan der sikres en bedre fordeling af kvælstof og
71