Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

denitrifikationstabet af lagre af fast staldgødning og svinedybstrøelse sat til at udgøre 15% af
det totale kvælstofindhold ved start (Tabel 4.5.).
Denitrifikationstab fra andre husdyr er vurderet på baggrund af det målte denitrifikationstab
fra lagre af gødning fra kvæg og svin, der ligger således ikke undersøgelser til grund for de
anslåede tab.
Sideeffekter af nye håndteringsteknologier
Effektiv overdækning af gyllelagre antages at kunne føre til reduktion af lugtgener. Lugtgener
skyldes fordampning af ildelugtende gasser, og etablering af fysiske barrierer på gyllelagre
med henblik på at begrænse ammoniaktabet må derfor også antages at føre til begrænsning af
lugtgener. Lugtreduktionen vil formentlig være lige stor uanset typen af overdækning, der
vælges.
Kompostering kan øge tørstofindholdet af faste husdyrgødningstyper, idet komposteringen
reducerer husdyrgødningens vandindhold. Hovedparten af kvælstofindholdet i det
komposterede materiale må formodes at tabes, mens de øvrige næringsstoffer i gødningen vil
blive tilbage. Ved at reducere gødningens indhold af vand kan det blive teknisk muligt og
økonomisk fordelagtigt at benytte gødningen til varmeproduktion ved pyrolyse, hvor det er
muligt at undgå tab af næringsstoffer (se afsnit 4.5.).
Ved afgasning i biogasanlæg bliver gyllen mere basisk og indholdet af ammonium stiger.
Derfor er potentialet for ammoniakfordampning i afgasset gylle højt i forhold til
tabspotentialet i ubehandlet gylle. Som følge af nedbrydning af det organiske materiale
dannes normalt ikke flydelag på afgasset gylle. Indsatsen for at reducere ammoniaktabet skal
derfor være ekstra stor ved håndtering af gylle fra biogasanlæg.
Flydelag, halm og leca danner en porøst iltrig overflade på den lagrede gylle. Det er vist, at
mængden af metan, der udsendes fra gylleoverfladen bliver reduceret ved oxidation under
passagen gennem dette porøse lag. Som følge af oxidationen er metan-udsendelsen 40 %
lavere fra gylle overdækket med et porøst lag end fra gylle uden overdækning. Effekten af
flydelag er dog meget nedbørsafhængig.
4.2.3 Konklusion - lagre
Det er ved lovgivning pålagt husdyrproducenter at benytte forskellige teknologier til
reduktion af ammoniakfordampning fra lagret gødning. Der produceres hovedsageligt gylle i
Danmark og det vurderes, at såfremt reglerne overholdes, så er det mindre reduktioner i
ammoniakfordampningen, der vil kunne realiseres ved at indføre yderligere teknologier i
forbindelse med lagret gylle (Tabel 4.3.). Såfremt anvendelse af staldsystemer, der producerer
fast staldgødning, vinder frem, vil der være risiko for en øget fordampning fra lagret gødning,
fordi ammoniaktabspotentialet denne type gødning er større end fra lagret gylle (Tabel 4.3. og
4.5.). Endvidere er de nuværende teknologier til reduktion af ammoniaktab fra fast
staldgødning ikke så effektive som teknologierne til reduktion af ammoniaktab fra lagret
gylle. For at reducere ammoniakemissionen fra lagret fast staldgødning pålægger
lovgivningen landmanden at overdække gødningstakke, der ikke løbende tilføres gødning.
I tabel 4.5. er angivet tabsfaktorer fra lagret fast staldgødning uddraget af normtalsrapporten
(Poulsen et al., 2001). Nye undersøgelser efter 2001 viser, at ammoniaktabet og
denitrifikationstabet ved lagring af fast staldgødning kan være overvurderet for enkelte af de
faste husdyrgødninger. Undersøgelserne er imidlertid gennemført i lille skala og der mangler
35