Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

8 Konklusion - fremtidsudsigter
I denne rapport er gennemgået en række teknologier med en beskrivelse af ammoniakreduktionspotentialet.
Som et supplement til dette er der for en del af teknologierne lavet
økonomiske beregninger. Kombinationen af reduktionspotentiale og økonomi kan give
fingerpeg om, hvilke teknologier der bør satses på i fremtiden. I det følgende opsummeres for
henholdsvis stald, lager, gylleseparering og biogas. I gennemgangen er det vigtigt at holde sig
for øje, at effekten af et eller flere tiltag til begrænsning af N- og P-tab fra husdyrgødning bør
beregnes for hele produktionssystemer. Ved en korrekt effektvurdering indgår de enheder som
næringsstofferne passerer igennem fra fodring til udbringning i marken og optagelse i
afgrøden.
Stalde
Det er vigtigt, at staldens funktionsmiljø, det vil sige samspillet mellem dyr, dyreadfærd,
bygnings- og staldudformning, arbejdsmiljø og driftsledelse optimeres.
Forsøg har vist, at forsuring af gylle i stald kan gennemføres i både kvæg- og svinestalde
med kanaler under spaltegulv med en reduktion af ammoniakemissionen på 60-75 pct. Hertil
kommer fordel i form af en bedre udnyttelsesgrad i planteavlen. Det bliver p.t. undersøgt, om
beton i eksisterende stalde tager skade af sulfat i forsuret gylle. Tager betonen ikke skade vil
det være muligt at indføre teknologien i de fleste eksisterende kvægstalde med ringkanaler
(1000 stalde i Danmark) og svinestalde med gyllekanaler. Derfor forventes anlægget at få en
betydelig udbredelse. Kommende afprøvninger vil vise, om systemet på relativ enkel vis kan
etableres i eksisterende stalde eller ej. Hvis det viser sig muligt, vil systemet få en væsentlig
hurtigere udbredelse end andre teknologier, bl.a. fordi mange af de øvrige
ammoniakreducerende tiltag ikke kan etableres i eksisterende stalde. Forsuring af gylle kan
også ske via fodringstiltag. Fodringsmæssige ændringer kan dog have negativ indvirkning på
svins syre-base balance, hvorfor dette forhold bør undersøges nærmere.
Den beskrevne metode med nedstøbning af køleslanger kombineret med skrabe-
/linespilsanlæg forventes kun at få en relativ beskeden udbredelse. Dels kræves der relativt
lange gyllekanaler for at linespilsanlæg er økonomisk favorable, dels kræves det, at varmen
fra varmepumpen kan udnyttes og erstatte varme produceret med fossil energi. I
svineproduktion vil det specielt blive stalde til drægtige søer og slagtesvin, der kan komme i
betragtning.
Med skraber i kvægstalde og gulvseparering i gyllekanalen i svinestalde er det muligt at
reducere ammoniaktabet med ca. 50%. Reduktionen er skønnet. Der er stor interesse for
profilerede/rillede gulve med dræn og skraber, som kan forventes at få en vis udbredelse.
Det skønnes, at over 90% af svine- og fjerkræstalde i Danmark ventileres af mekaniske
ventilationsanlæg, som blæser afkastningsluft gennem skorsten ud i det fri. En luftrenser, der
kan rense afkastningsluften vil derfor være en effektiv teknisk løsning til reducering af
ammoniakemission fra disse stalde. Derimod er kvægstalde typisk naturligt ventilerede,
hvorfor det ikke er muligt at rense luften fra disse.
Skråtstillede gyllekanaler med glatte sider bidrager til at reducere arealet af overfladen af
den opsamlede gylle. Kombineres skråtstillede gyllekanaler med hyppig skylning af kanalen
reduceres den tid, gyllen er eksponeret i stalden og derved reduceres ammoniaktabet fra
stalden. Reduktionsgraden ved daglig skylning vil afhænge af, hvor hyppigt kanalen skylles.
67