Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

50%, vil kvælstoftab til det omgivende miljø nedsætte med18.600 x 0,9 x 0,5 = 8.370
tons om år.
3. Koncepter
I 2003 blev der introduceret to forskellige typer luftvaskere på det danske marked.
Den ene er et decentralt anlæg (syrescrubber), som kan installeres ved ventilations
skorsten. Og, den anden er et centrale anlæg, hvortil skal ventilationsluften skal
samles og renses biologisk.
Decentral luftvasker:
Det anlæg der blev introduceret på det danske marked i 2003 er fra Scan Airclean Aps,
Odense. Anlægget er en kemisk luftrenser, og består af luftrensere, som placeres i
taget i stedet for de ventilatorer, der normalt benyttes til afkastningsluften, og et teknik
rum samt beholdeer til svovlsyre og til restprodukt, som er svovlholdig ammoniumgødning.
Foreløbige resultater fra undersøgelser gennemført af Scan Airclean Aps og
Landsudvalget for Svin tyder på at mere end 80% af ammoniak og op til 65% lugt i
afkastningsluften kan fjernes.
Central luftvasker:
Fordelen med et centralt anlæg er, at der kun skal styres et anlæg for hele
staldanlægget, og dermed mulighed for at anvende avancerede og dyrere systemer til
styring af rensningsprocessen.
Det system der er introduceret af Skov A/S, Roslev, i samarbejde med bl.a.
Landsudvalget for Svin, er et biologisk luftrensningsanlæg. Afgangsluften fra de
enkelte staldsektioner samles i en fælles kanal, der fører luften til rensningsenheden. I
rensningsenheden, passerer afgangsluften et filter, hvorved der dannes grobund for
bakterier, der nedbryder såvel ammoniak som lugtstoffer.
Foreløbige resultater fra undersøgelser i fuldskalaanlægget tyder på at ammoniak og
lugt koncentrationer kan reduceres op til 80%. Anlægget har også vist evne til at fjerne
mere end 90% af støvet i afgangsluften.
Ved stalde til slagtekyllinger vil den biologisk luftrensning ikke være så velegnet som
syrescrubbere, fordi der er meget store forskelle i ventilationsgrad og emission
gennem kyllingernes vækstperiode, samt tom-perioder, hvor bakterierne i filteret ikke
tilføres næring.
4. Udbredelse af teknologien på landsplan
Anvendelse af luftvasker til rensning af staldluft for ammoniak er meget ny; men
teknologien har længe været kendt og anvendt i andre industrier.
5. Historisk udvikling
De første luftvaskere til svinestalde blev taget i brug i Holland i halvfjerdserne. Til
trods for at anlægget påviste evner til at fjerne lugt og ammoniak, har det ikke fået
større udbredelse. Investerings- og driftsomkostningerne var for store. Undersøgelser
der blev gennemført af Statens Byggeforskningsinstitut, viste tilsvarende resultat.
Årsagen til de store omkostninger er, at de store luftmængder som ventileres fra
stalde, skulle igennem luftvaskerne. Anlæggene skulle derfor være store og de
krævede relativt stort energiforbrug på grund af tryktab over vaskesøjlen.
101