Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

udvikling og pålægger de største udbydere at sikre, at der bliver bragt balance i
klimaregnskabet (den grønne pil vist tidligere). Kyoto-protokollen samt en politisk
10
vurdering er naturlige dele af denne diskussion. Jeg diskuterer ligeledes en model, hvor det
distributive princip ændres til fordeling af provenu ved handel med emissionskvoter.
Udledningsprincippernes respektive retfærdige servicering af mennesker og samfund
diskuteres ud fra et intergenerationelt differens etisk synspunkt som udviklet i første afsnit.
I kapitel 6 konkluderes på, i hvilket omfang det lykkes at finde en retfærdig fordeling af
kvoter på drivhusgasser ud fra medtagne retfærdighedsprincipper fra første del, eller om
der er nogle barrierer, der skal bearbejdes.
I kapitel 7 afsluttes med en perspektivering, hvor jeg vurderer nogle løsningsmuligheder på
eventuelle udfordringer. Der tages samtidig stilling til mulighederne for at komme igennem
den moralske klimastorm, og ligeledes om vi lander i et umiddelbart uløseligt ”wicked”
problem.
2. Klimaudfordringen anno 2010
2.1 Valg af IPCC som kilde
Jeg vil i kapitlet beskrive nogle af de klimascenarier, der danner grundlag for, at
klimadebatten er kommet så kraftigt på dagsordenen. Der er mange synspunkter og
scenarier i spil, og da mange af scenarierne, i form af tekst og billeder, er kraftigt
appellerende til folks følelser og pressens dækning, kan situationen umiddelbar forekomme
uoverskuelig. Mit valg af IPCC som kilde er begrundet i nedenstående.
For det første underbygges valget af en meget enkel epistemologisk vurdering, hvor jeg
vurderer, i hvilket omfang kilderne til IPCC-materialet kan siges at være baseret på
eksperter, der kan tildeles autoritet, gerne høj autoritet. Processkemaet i figuren nedenfor
viser behandlingsforløbet i IPCC, som er ganske omfattende. For det andet er materialet
indsamlet af en lang række af eksperter fra hele verden. ”Hundreds of experts from all over