Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

39
5) Udviklingslandene har et lavt forbrug per person, men det er den gruppe, der nu
stiger mest i emissionsraten. Landene udgjorde 73 % af den globale emissionsvækst
i 2004.
6) Den globale emissionsudledning er fortsat stigende. I 2006 steg den med 3,5 % og i
2007 med 3,1 %. Kina alene har ansvaret for 66 % af denne stigning.
Med dette udviklingsbillede på nethinden er der en række tiltag, der presser sig på. Der er i
forbindelse med afværgning af klimakonsekvenser to spor at følge. Det ene spor leder til
etablering af foranstaltninger, der reducerer de negative skadevirkninger såsom at bygge
diger, flytte beboelse, ændre strukturer m.v. Det andet spor går i retning af at reducere
mængden af udledte drivhusgasser. Det er det sidste spor, jeg følger, og som ifølge IPCC
bør prioriteres, herunder etablering af en reduktionspolitik med styring af fremtidige
emissioner (Caney 2009:3-4).
Jeg udvider betragtningen til at omfatte en retfærdig reduktionspolitik, og når vi taler
retfærdighed, har der hidtil været fokus på individet, der glædes eller harmes over
klimakonsekvenserne. Men der er en retfærdighedspart mere, nemlig de der skal afhjælpe
klimaskaderne. Her er der tale om en byrdefordelingsretfærdighed, som lægger op til
bindende aftaler imellem især de store udledere af drivhusgasser.
I byrdefordelingsdiskussionen byder klimaproblematikken på helt specielle udfordringer.
For det første er der store økonomiske og velfærdsmæssige konsekvenser på spil, når der
diskuteres reduktioner i udledning af drivhusgasser. For det andet bør byrderne på grund af
den store tidsforskel, der er imellem årsag (udledning af drivhusgas) og virkning
(temperaturstigning eller andre konsekvenser), kalkuleres på en langstrakt tidsskala. Sidste
punkt åbner diskussionen om, i hvilket omfang det er rimeligt at lave cost-benefit analyser
på de goder, kommende generationer bør sikres og ikke mindst, i hvilket omfang
fremtidige goder bør diskonteres.
4.3 Diskontering af fremtidige hændelser
Cost benefit analyse
At diskontere goder eller byrder efter hvornår de indtræder svarer til at nedskrive goderne
og byrderne i forhold til diskonteringsfaktoren og tiden. Konsekvenserne af fremtidige
goder og byrder flyttes tilbage til nutidsværdi. Resurser, der bliver investeret nu, vurderes