Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

5.1.5 Opsamling på onkelprincippet
57
Onkel-princippet kan karakteriseres som en intuitiv ikke attraktiv position, men set fra et
differens etisk synspunkt en acceptabel position under forudsætning af, at onklerne på
tilstrækkelig vis bidrager til en generel opretning af klimaskaderne. Én af de mest
toneangivende ”onkler” repræsenteret ved tidligere præsident i USA Gorge W. Bush er
citeret for at konstatere, at:” Economic growth is the solution, not the problem.”, efterfulgt
af konstateringen, at USA ønsker vækst, i udviklingslandene såvel som i de fattigste lande
(Singer 2002:38).
Set i Rawls´ perspektiv er det i orden. Der bliver nok større afstand imellem rige og fattige
lande; men de fattigste lande løftes i velfærd – umiddelbart. Det gør de bare ikke på sigt,
hvis onklerne ikke bidrager til en generel reduktion af drivhusgasser. Gør de ikke det,
kommer der en regning senere, og denne regning synes at ramme de dårligst stillede
hårdest.
Hermed er vi på det politiske plan, idet en retfærdig reduktion og fordeling i stor
udstrækning afhænger af samarbejdet i klimapaneler og på det overordnede politiske plan.
En sidste udfordring for onkel-princippet går i øvrigt på at nye virksomheder, nye lande og
nye udfordringer let kommer i klemme med hensyn til placering i hierarkiet.
5.2 Lighedsprincippet – ”equal per capita”
Jeg vil i dette afsnit diskutere styring af drivhusgasudledning ud fra et lighedsprincip, som
forekommer logisk, men som viser sig at rumme ikke ubetydelige udfordringer.
Lighedsargumentet er baseret på, at alle personer har ret til ens udledning af drivhusgasser
ud fra betragtningen, at jordens evne til at absorbere drivhusgasser er en global fælleseje.
”This vital global common should be shared equally on a per capita basis” (Caney 2009:9).
Dale Jamieson tilslutter sig med ordene:
Argument 1: “In my opinion the most plausible distributive principle is one that simply asserts that
every person has a right to the same level of GHG emissions as every other person. It is hard to see
why being American or Australian gives someone a right to more emissions, or why being Brazilian
or Chinese gives someone les of a right.” (Jamieson i Caney 2009:9).
Den geografiske placering, underforstået industrialiseringsgraden af samfundet, bør ikke
være afgørende for, hvorledes tildeling af kvoter på drivhusgasser finder sted. Alle bør i