Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

5.3.3 Forbruger og producentansvar
69
Jeg vil her diskutere, hvilken entitet der bør bære ansvaret for udledning af drivhusgasser.
Hvis f.eks. en meget energitung og emissionsudledende virksomhed producerer varer til
eksport, er der flere entiteter og nationaliteter involveret. Det er producenten, der
forårsager drivhusgasserne, og der er forbrugerne, der efterspørger varerne. I perioden fra
1997 til 2003 kommer 7-14 % af Kinas CO2 emission fra produktioner, der alene går til
dækning af USA-forbrugernes efterspørgsel (Caney 2009:17). Her kan ansvaret placeres
enten i USA eller i Kina eller begge steder.
Der er imidlertid en tredje aktør, nemlig staten, som kunne pålægge producenterne en
afgift for produktion, eksport og import af emissionstunge produkter. Dette kunne være en
CO2 afgift, som vil kunne lede til international konkurrenceforvridning, såfremt afgiften
ikke er internationalt afbalanceret. Dette er en opgave for verdenshandelsorganisationen
WTO. 42
I den globale verden, med globale virksomheder, kan det ligeledes være vanskeligt at
placere ansvar. Det kan være vanskeligt at placere ansvaret, når en global virksomhed har
hovedkontor og beslutningskompetence i ét land, men emissionsudledende aktiviteter i
andre lande. Det kan ligeledes diskuteres, om det er Københavns lufthavns ejere, Air
Frances ejere eller passagererne, der er ansvarlige for den høje emissionsudledning,
flyrejser medfører. Dette er eksempler på nogle af de klimaudfordringer, klimapaneler og
politikere må forholde sig til.
5.3.4 Staten som legal rettighedsbærer
Med hensyn til hvem der har den moralske ret til emission, må pilen klart pege på det
enkelte menneske. Det er individet, der mærker fordele og ulemper ved udledning af
drivhusgasser. Fordelene kan direkte opgøres igennem de goder, energikilder bibringer
hvor ulemperne indirekte registreres i form af energikildernes affaldsstoffer i form af
drivhusgasser. Individet har hertil vitale interesser i opvarmning, fødevarer, transport, ja
alle de processer, der danner grundlag for klimaproblemerne. Denne moralske ret medfører
imidlertid ikke, at den legale ret ikke kan tilfalde andre, herunder naturligvis stater.
”Every human being has an equal right to use the atmospheric ressource.” (Caney
2009:18), hvilket indikerer, at beslutningsprocessen ligger hos individet.
42 WTO: World Trade Organisation. http://www.wto.org/english/thewto_e/whatis_e/whatis_e.htm