Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Et populationseksempel
Velfærd
6
4
2
0
-2
-4
80
Velfærd per person som funktion af befolkningstilvækst
En illustration
-3 -2 -1 0 1 2 3 4 5
Fertilitetsrate
Kurven skitserer hvorledes velfærden pr. person kan udvikle sig som funktion af
fertilitetsraten. Y-aksens viser velfærd på en relativ skala hvor x-aksen viser
fertiletetsraten ændret i procent i forhold til i dag (”0” på skalaen er i dag)
Udfordringen er at sikre, at mængden af goder i nuværende og efterfølgende generationer
holdes på et niveau, hvor de dårligst stillede grupper stilles bedst muligt. Set igennem
klimabriller, og med fokus på, at visse generelle resurser kun har begrænset levetid, er der
klare optimum for, hvor mange mennesker der under ovennævnte fordelingskriterier er
resurser til. Graferne for tilgængelighed (udbud) af resurser og efterspørgsel fra en stigende
population indikerer, hvornår goderne i gennemsnit pr. person begynder at falde.
Kurveeksemplet ovenfor viser, at hvis vi kan holde en ”0” vækst rate i populationen, (”0”
på x.aksen), så opnås en gennemsnitlig velfærd på 4 på en relativ skala. Kurven illustrerer
ligeledes et muligt forløb, hvor der kan tænkes en stigning i goder med en vis
populationstilvækst, men passeres en populationstilvækst på plus 1 %, begynder
nytteværdien pr. person at falde – og den afskyelige konklusion kan anes ude til højre.
Hvis det forudsættes, at ikke blot differensprincippet, men også de øvrige
retfærdighedsprincipper i Rawls´ teori globaliseres, sikrer leksikografien, at
frihedsprincippet må gå forud for både åbenheds- og differensprincippet. Betyder dette så,
at nuværende generationer kan påvirke kommende generationers befolkningstilvækst med
henvisning til Rawls teori om, at frihedsrettigheder bør fordeles ligeligt, medmindre
uligheder stiller de dårligst stillede bedre? Med andre ord, kan vi med