Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

5.1 Onkel-princippet (”Grandfathering”)
25
20
15
10
5
0
19,4
51
Jeg vil i dette afsnit diskutere et fordelingsprincip der er benævnt onkelprincippet fordi det
er de store udledere, onklerne, der styrer, eller forsøger at styre processen.
Vælges således udledningskriterierne ud fra onkel-princippet vil dette medføre, at
udledningskvoter vil være en funktion af tidligere historiske udledning samt at ”these
emission rights should be handed out free of charge to these actors. (Caney 2009:5) Den
”ret” man har ”fået”, skal ikke umiddelbart afstås, men respekteres som udgangspunkt i
kommende tildelinger. Principperne er delvist lagt ned i Kyoto-protokollen, hvor de
vedtagne reduktioner netop tager udgangspunkt i historiske udledninger, nemlig i 1990
udledningerne. Der er i onkel-princippet flere reduktionsmuligheder.
Illustrativt vil f.eks. en
reduktion på 10%
medføre, at USA ud fra
nævnte tal ovenfor skal
reducere udledningen pr.
person fra 19,4 tons til
Tons/person
17,5
Onkelprincippet
5,1 4,6
USA før USA efter Kina før Kina efter
15,5 tons, hvorimod
USA hhv. Kina før og efter en 10% reduktion i udledning af
kineserne kunne nøjes med drivhusgasser
at reducere fra 5,1 til 4 tons pr. person. Som det fremgår, forbliver den store udleder på
relativt højt niveau, også selv om der er reduceret med 10%.
Tidens diskussion omkring udledning af drivhusgasser skyldes det forhold, at en meget
stor del af velstanden og velstandsstigningen i de udviklede lande kan være årsag til den
negative klimaudvikling. Dette kan af udviklingslandene omformuleres til den opfattelse,
at adgang til velstandsstigning kan relateres til adgang til udledning af drivhusgasser.
Hertil kommer et ønske om, at den samlede udledning af drivhusgasser reduceres, så
negative klimakonsekvenser undgås. Onkel-princippet vil nok bidrage til en reduktion i
udledningen af drivhusgasser, men vil også holde udviklingslandende på et lavt
udledningsniveau. Princippet vil ligeledes fastholde og muligvis udvikle en verden, hvor
der bliver endnu større ulighed imellem rige og fattige på såvel individplan som nationalt
plan. Dette bør en fremtidig udledningsstrategi ikke bidrage til - tværtimod.