Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

25
20
15
10
5
0
5 5
24
”All social values – liberty and opportunity, income and wealth, and the bases of self-respect – are to
be distributed equally unless an unequal distribution of any, or all, of these values is to everyone’s
advantage.” (Rawls 1971: 62).
Selvrespekt og rettigheder hører således med til de goder, der skal retfærdigt fordeles, og
som derfor spiller en væsentlig rolle, når jeg senere diskuterer rækkevidden af
differensprincippet med henblik på kommende generationer.
Fordeling og prioritering af primære sociale goder
8
6
10
7
Figuren viser 6 mulige samfund, hvor det antages at de dårligst stillede
personer eller grupper i hvert alternativ er de samme personer/grupper.
12
7
20
6
12 12
1 A 1 B 2A 2B 3A 3B 4A 4B 5A 5B 6A 6B
Figuren ovenfor illustrerer hvorledes differensprincippet kan fortolkes, idet 6 forskellige
mulige samfund er i spil. I samfund 1 er der tale om et rent egalitaristisk samfund, hvor
alle har lige meget eller lige lidt. Dette er for så vidt acceptabelt set fra et differensetisk
synspunkt, idet der er tale om en ligelig fordeling af goder. Men alternativet falder hurtigt,
når de andre muligheder bringes i spil. Samfund 2 er differensetisk set bedre end samfund
1. Der er godt nok tale om en ulige fordeling, men de dårligst stillede er blevet bedre stillet.
Samme forklaring er der ved at gå fra samfund 2 til samfund 3. At gå fra samfund 3 til
samfund 4 er differensetisk umiddelbart neutral. Uligheden er blevet større, men de dårligst
stillede er på samme niveau, altså ikke blevet dårligere stillet. Men da Rawls accepterer
ulighed, blot de dårligst stillede ikke stilles ringere, vil jeg alligevel advokere for position 4
ud fra den betragtning, at den samlede sum af velfærd er større. Dette er måske en
utilitaristisk betragtning, men som jeg læser, og gerne vil anvende differensprincippet, så
drejer det sig om fordeling af goder med respekt for de dårligst stillede, herunder med