Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Recommendations

Info

på samme måde som mange af Lomborgs direkte goder, hvor f.eks. en indsats imod malaria kan have en øjeblikkelig virkning. Klimaindsatser skal ses i et længere tidsperspektiv. Vi diskuterer forskelsscenarier i differensetikken, fordi denne forskel kan trække de 65 dårligst stillede med i en positiv retning. I denne ligelige fordeling går vi modsat vej, vi reducerer forskellen og konstaterer, at de dårligst stillede risikerer at blive dårligere stillet samtidigt med, at også de bedre stillede stilles dårligere. Ses den ligelige fordelingen igennem kommende generationers briller, så vil jeg her tage differenstankegangen til indtægt for, at kommende generationer ej heller tilgodeses <strong>ved</strong> valg af en ligelig fordeling. Personen i den oprindelige position vil vælge det princip, der tilgodeser en ligelig fordeling af goder, således de dårligst stillede ikke stilles ringere end før. Det gør den ligelige fordeling af kvoter på drivhusgasser ikke. Tankegangen i differensprincippet holder, det gør til gengæld ikke tankegangen i den ligelige fordeling af drivhusgasser. Den må som retfærdigt fordelingskriterium forkastes. En sidste betragtning, som stikord til næste afsnit er, at det for mange mennesker vil forekomme unfair, hvis en udvikling af og restriktioner på drivhusgasser ikke kommer omkring en vurdering af den historiske udvikling, herunder en diskussion af det historiske ansvar for udledning af drivhusgasser. 5.3 Historisk ansvar Jeg vil i dette afsnit diskutere, i hvilket omfang et historisk ansvar løser udfordringen med at etablere en retfærdig fordeling på drivhusgasser. Det historiske ansvar betyder, at de største udledere af drivhusgasser påtager sig et ansvar for ”at rydde op” og bidrage til konstruktive løsninger. ”Så længe det erklærede klimaansvar især anses for at påhvile de industrialiserede nationer, og så længe de vestlige nationers udledning af CO2 anses som ho<strong>ved</strong>årsag til alle ubehagelige naturhændelser, død og ødelæggelse overalt på planeten, lige så længe vil forskellige miljøbevægelser og officielle repræsentanter for udviklingslande fortsætte med at insistere på, at de vestlige lande må betale aflad for deres CO2 udledning.” (Humlum 2009:172).
66 “The present global distribution of wealth is the result of the wrongful expropriation by a small fraction of the worlds population of a resource that belongs to all human beings in common.” (Singer 2002:31). Dette er klare meldinger fra Ole Humlum og Peter Singer, hvor de på udmærket vis lægger op til debatten om, hvorledes nuværende generation bør forholde sig til løsning på klimaudfordringerne. Hvor onkel princippet alene fokuser på de store CO2 udlederes rettigheder, fokuseres her på, hvorledes den historiske udvikling kan være ansvarspådragende, og hvorledes et sådant ansvar bør løftes. Dette er interessant for nuværende generationer, men i særdeleshed også for kommende generationer. Jeg har tidligere dokumenteret, at nuværende generationer har et ansvar, samt at dette ansvar er både individuelt og nationalt. Som Gardiner noterer, så er ” Climate change not caused by a single agent, but by a vast number of individuals and institutions not unified by a comprehensive structure of agency.” (Gardiner 2006:3). Hermed er et generelt ansvar pålagt alle mennesker, som enkeltindivider såvel som medlemmer af forskellige organisationer. Ansvaret rammer også den politiske sfære. Som det fremgår nedenfor, er der i 2004 store forskelle i udledningerne af drivhusgasser fra region til region totalt set såvel som pr. person. Det skal understreges, at tallenes afvigelser fra andre statistikker kan skyldes såvel forskellige opgørelsestidspunkter som mulige forskelle i opgørelsesmetoder. Det afgørende her er tendens og trend som grundlag for, hvorledes det historiske ansvar behandles. Som det fremgår nedenfor udleder de industrialiserede Annex 1 lande 39 45,7 % af den samlede mængde af drivhusgasser, men repræsenterer kun 19,7 % af befolkningen. Det ses samtidigt, at industrilandene udleder i gennemsnit 16,1 tons CO2 pr. person imod udviklingslandenes 4,2 tons. : (IPCC 2007, Work Group III.). Graferne indikerer ligeledes, er der stor forskel i udledning pr. person og pr. nation. 39 Annex 1 lande omfatter industrialiserede I henhold til Kyoto-protokollen som gennemgås senere
Page 1 and 2:
Speciale i filosofi ved Københavns
Page 3 and 4:
2 3.2.3 Differensprincippets forske
Page 5 and 6:
1. Introduktion, problemformulering
Page 7 and 8:
mange teoretiske discipliner på sa
Page 9 and 10:
Min opgave i specialet er at diskut
Page 11 and 12:
udvikling og pålægger de største
Page 13 and 14:
perspektiv påvirkes af klimaændri
Page 15 and 16: ikke afgørende, om en given udvikl
Page 17 and 18: • forøget risikoen for hedebølg
Page 19 and 20: 2.4.2 Internationale forpligtigelse
Page 21 and 22: mennesker og natur fra hinanden. Ud
Page 23 and 24: 20 15 10 5 0 -5 -10 22 Hvorfor væl
Page 25 and 26: 25 20 15 10 5 0 5 5 24 ”All socia
Page 27 and 28: 26 Forskellige mennesker med forske
Page 29 and 30: engang ud i fremtiden vil være til
Page 31 and 32: 3.3.3 Kan differensprincippet bruge
Page 33 and 34: 32 Skitsen viser et verdenssamfund
Page 35 and 36: 34 således skal tages af de bedst
Page 37 and 38: 36 generationer på globalt niveau.
Page 39 and 40: 38 resulterer dette bl.a. i den ”
Page 41 and 42: 40 engang ud i fremtiden. Dette med
Page 43 and 44: inger mindst to faktorer i spil hva
Page 45 and 46: 4.3.2.2 Økonomisk vækst og diskon
Page 47 and 48: 46 4.3.2.3 Argumenterer imod diskon
Page 49 and 50: 48 additional way of understanding
Page 51 and 52: er tale om en begrænset resurse, h
Page 53 and 54: Set fra et menneskerettighedssynspu
Page 55 and 56: ikke bort fra IPCC rapporterne og v
Page 57 and 58: Tilbage til onkel-princippet 56 Set
Page 59 and 60: 58 henhold til citaterne tildeles d
Page 61 and 62: 60 sektorer, og set i forhold til a
Page 63 and 64: 5.2.2.2 Belønning af klimabevidsth
Page 65: 5.2.5 Opsummering på den ligelige
Page 69 and 70: 68 drivhusgaskoncentrationen kunne
Page 71 and 72: Men””governments” should own
Page 73 and 74: 72 “The Parties included in Annex
Page 75 and 76: 74 (Compliance Committee), som kan
Page 77 and 78: 76 Tese 4: “Each person is entitl
Page 79 and 80: 78 goder eller en emissionsret er u
Page 81 and 82: Et populationseksempel Velfærd 6 4
Page 83 and 84: 82 Det illustreres således, at det
Page 85 and 86: 84 C: Det er kollektivt rationelt f
Page 87 and 88: 86 prioriteres i fordelingen af god
Page 89 and 90: 88 Udfordringen er på det politisk
Page 91 and 92: 90 I dag konstaterer vi, at den på
Page 93 and 94: Litteraturoversigt Beitz, Charles R
Page 95 and 96: Lübcke, Poul (Lubcke 1998): Politi
Page 97: 96 49. http://jp.dk/klima/politik/a
show all

Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?