Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Recommendations

Info

At påstå at denne abstrakte etiske ide, at alle mennesker er berettiget til ens 83 opmærksomhed gavner næppe den enkelte politiske leder. En politisk leder, der prioriterer andre borgere end egne, vil næppe blive valgt. Han/hun må tildele egne borgere (vælgere) ”some degree of priority.”(Singer 2002: 4). Problemstillingen udstilledes på nyligt afholdte COP 15 i København, hvor det klart fremgik, at der ikke er nogen overordnet stærk politisk styring af klimaudfordringerne, men til gengæld en række forskellige interesser, der trækker i meget forskellige nationale og subjektive retninger. En sådan international og intergenerationel udfordring kan også ses og udlægges i spil-teoretiske termer ud fra tankerne i ”fangernes dilemma. 52 ”. Fangernes dilemma udtrykker i lidt omskrevet form den situation, der opstår, når et antal forskellige agenter – her nationer – forsøger, som på COP 15 klimatopmødet, at løfte en fælles opgave omkring reduktion af udledning af drivhusgasser. Problemstillingen kan illustreres således: 5.8.1 Fangernes dilemma på klimabeslutninger Beslutninger i klimadebatten kan, hvad angår enkeltindividers reaktion, udlægges således i min oversættelse: A: Det er kollektivt rationelt at samarbejde med henblik på en samlet reduktion, idet hver enkelt foretrækker summen af de enkeltes bidrag som bedre, end hvis ingen gør noget (Gardiner 2003:483). B: Det er individuelt rationelt ikke at lægge restriktioner på egen emission. Uanset hvad andre gør, bestemmer den enkelte selv (Gardiner 2003:483). Paradokset er, at vi på den ene side opnår det bedste resultat, hvis der samarbejdes, men på den anden side vides også, at alle kunne vælge individuelt ikke at gøre noget og dermed opnået et dårligere resultat. I dette eksempel, forklaret med klimatermer, bygger dilemmaet på uvidenheden om, hvorledes hver især som individer vil agere for at minimere CO2 emissionen. Samme tankegang kan bruges igen; men nu løftes problemstillingen op fra individ til generationsniveau for derved at anskueliggøre, om kommende generationer kan rummes i denne udlægning. Problemstillingen kan udtrykkes således, når individet erstattes med generationer (Gardiner 2003:484): (Min oversættelse) 52 : Læs mere om fangernes dilemma på: http://da.wikipedia.org/wiki/Fangernes_dilemma
84 C: Det er kollektivt rationelt for de fleste generationer at samarbejde: (stort set) alle generationer foretrækker resultatet af alles restriktive bidrag frem for at hver især overudleder D: Det er individuelt rationelt for alle generationer ikke at samarbejde: Hvis hver generation frit kan beslutte, om den vil overudlede, så vil hver generation rationelt vælge at gøre dette, uanset hvad andre gør. Tankegangen i ”C” ses bl.a. i Kyoto-protokollen samt i interstatslige aftaler (Dansk Energi :1-3) 53 . Problemstillingen ovenfor problematiseres af at blive løftet op på generationsniveau, idet det nu ikke længere er den enkeltes selvinteresse, der er på spil, men hele generationers interesser. Med COP 15 problematikkerne i tankerne ses tydeligt, at når en problemstilling løftes op på national eller internationalt niveau, så er situation A vanskelig at lande – med risiko for at man lander i situation B. Hvis man tankemæssigt udskifter generationer med nationer i situationerne A og B scenarierne, er disse på et mere pragmatisk plan udmærkede udtryk for de problemer, der er i at inkorporere kommende generationers situation i globale beslutningsprocesser. Kyoto-protokollen er i sit indhold og tankegang et godt eksempel på situation C, nemlig at lande kollektivt aftaler fælles mål, der skal være både politisk og juridisk bindende med klare sanktioner, såfremt aftaler ikke overholdes. Desværre er situation D et lige så godt eksempel på, hvordan landene tilsyneladende handler i virkeligheden, og hvor svært det er reelt at indarbejde kommende generationer, når det kommer til virkeligheden - når prisen skal betales. Dette er en væsentlig årsag til det fokus, der for tiden og formentlig også fremover, er på klimadebatten og ikke mindst på kommende COP møder. Det næste møde finder sted i Mexico i november måned 2010, her får vi et fingerpeg om, i hvilket omfang det lykkes at indarbejde kommende generationer og deres situation i nye dokumenter. Det er samtidigt et fingerpeg om, hvilken styrke etiske argumenter får i politiske beslutninger. 53 Econ rapport: EU 2020-mål for vedvarende energi og klima
Page 1 and 2:
Speciale i filosofi ved Københavns
Page 3 and 4:
2 3.2.3 Differensprincippets forske
Page 5 and 6:
1. Introduktion, problemformulering
Page 7 and 8:
mange teoretiske discipliner på sa
Page 9 and 10:
Min opgave i specialet er at diskut
Page 11 and 12:
udvikling og pålægger de største
Page 13 and 14:
perspektiv påvirkes af klimaændri
Page 15 and 16:
ikke afgørende, om en given udvikl
Page 17 and 18:
• forøget risikoen for hedebølg
Page 19 and 20:
2.4.2 Internationale forpligtigelse
Page 21 and 22:
mennesker og natur fra hinanden. Ud
Page 23 and 24:
20 15 10 5 0 -5 -10 22 Hvorfor væl
Page 25 and 26:
25 20 15 10 5 0 5 5 24 ”All socia
Page 27 and 28:
26 Forskellige mennesker med forske
Page 29 and 30:
engang ud i fremtiden vil være til
Page 31 and 32:
3.3.3 Kan differensprincippet bruge
Page 33 and 34: 32 Skitsen viser et verdenssamfund
Page 35 and 36: 34 således skal tages af de bedst
Page 37 and 38: 36 generationer på globalt niveau.
Page 39 and 40: 38 resulterer dette bl.a. i den ”
Page 41 and 42: 40 engang ud i fremtiden. Dette med
Page 43 and 44: inger mindst to faktorer i spil hva
Page 45 and 46: 4.3.2.2 Økonomisk vækst og diskon
Page 47 and 48: 46 4.3.2.3 Argumenterer imod diskon
Page 49 and 50: 48 additional way of understanding
Page 51 and 52: er tale om en begrænset resurse, h
Page 53 and 54: Set fra et menneskerettighedssynspu
Page 55 and 56: ikke bort fra IPCC rapporterne og v
Page 57 and 58: Tilbage til onkel-princippet 56 Set
Page 59 and 60: 58 henhold til citaterne tildeles d
Page 61 and 62: 60 sektorer, og set i forhold til a
Page 63 and 64: 5.2.2.2 Belønning af klimabevidsth
Page 65 and 66: 5.2.5 Opsummering på den ligelige
Page 67 and 68: 66 “The present global distributi
Page 69 and 70: 68 drivhusgaskoncentrationen kunne
Page 71 and 72: Men””governments” should own
Page 73 and 74: 72 “The Parties included in Annex
Page 75 and 76: 74 (Compliance Committee), som kan
Page 77 and 78: 76 Tese 4: “Each person is entitl
Page 79 and 80: 78 goder eller en emissionsret er u
Page 81 and 82: Et populationseksempel Velfærd 6 4
Page 83: 82 Det illustreres således, at det
Page 87 and 88: 86 prioriteres i fordelingen af god
Page 89 and 90: 88 Udfordringen er på det politisk
Page 91 and 92: 90 I dag konstaterer vi, at den på
Page 93 and 94: Litteraturoversigt Beitz, Charles R
Page 95 and 96: Lübcke, Poul (Lubcke 1998): Politi
Page 97: 96 49. http://jp.dk/klima/politik/a
show all

Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?